Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Den norske Historie’]
gens 12 Goder, der hver opnævnte 3. I Lagretten, hvor alle
Spørgsmaal vedkommende Landets fælles Lovgivning og Styrelse
afgjordes, havde Goderne selv Sæde, og de øvrige Medlemmer
valgtes af dem, idet hver Gode tilforordnede sig to af sine egne
Thingmænd som Bisiddere.
Man ser, at denne Forfatning har havt en sterkt udpræget
aristokratisk-hierarkisk Karakter, og at den overalt, paa Althinget
som paa Herredsthingene, sikrede Goderne en alt overveiende
Indflydelse. Hvad den tog fra dem med den ene Haand, gav den
dem igjen med den anden. De indskrænkedes i den suveræne
Myndighed, som hver af dem indtil da havde øvet inden sit
Godord, og underordnedes en for det hele Land fælles Styrelse;
men i denne fik de selv den væsentligste Andel. Deres samlede
Magt vedblev at være den samme som før; Forskjellen var kun,
at den nu blev anderledes fordelt og øvedes paa en anden
Maade.
Vi maa, som sagt, paa Forhaand antage, at denne
Samfundsorden har været dannet efter Forbillede af Forholdene i Norge
før Harald Haarfagres Erobring, og Overensstemmelsen lader sig
ogsaa paavise i det enkelte. Vi har anført Eksempler paa, at
Herser, der i Norge havde forestaaet Offertjenesten ved et Hov,
hvortil udentvivl det omliggende Herreds offentlige Retspleie,
følgelig ogsaa et Thing, var knyttet, flyttede Hovet med sig over
til Island og umiddelbart efter Nedsættelsen her optraadte som
Goder og Herredsforstandere, idet de lod Hovet opføre paanyt
og indrettede et almindeligt Thingsted ved samme, hvortil
Omegnens Bønder søgte for at faa sine Retstvistigheder udjevnede i de
gamle Former. I disse Tilfælde fremstiller den islandske
Godeværdighed sig som en umiddelbar Fortsættelse af
Herseværdigheden i Norge; men det almindelige Forhold mellem begge er
dermed tillige givet. Om Thingordningen paa Island, saadan som
den blev indrettet ved Godordenes Forening under en for det
hele Land fælles Styrelse, kan det nu dernæst godtgjøres, at den
i sine Hoveddrag har været den samme som Thingordningen i
Norge. De islandske Herredsthing, Fjerdingsthing og Althing
svarer til Herredsthingene, Fylkesthingene og Lagthingene eller
Allsherjarthingene i Norge, hvilke skrev sig fra den gamle
Forbundsforfatning, men som vedblev at holde sig længe efter det
norske Enekongedømmes Oprettelse. I Norge som paa Island var
det særegne Udvalg inden Thingalmuen, i hvis Haand den
egentlige dømmende eller lovgivende Myndighed blev lagt; i Norge
som paa Island kaldtes dette Udvalg «lögrétta» og bestod, som
det synes, efter gammel Regel af 36 Medlemmer, og naar det paa
Island var Goderne, der besatte Lagretten og Fjerdingsdommene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
