Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Den norske Historie’]
det islandske Herredshov fra først af en rent privat og personlig
Affære. Den enkelte Stormand byggede af egen Drift et Tempel
ved sin Gaard og underholdt det af egne Midler; der var ingen
forud bestaaende og forud organiseret Menighed, for hvilken det
blev bygget; men Menigheden dannede sig først bagefter, idet de
omkringboende, forsaavidt de ikke selv havde Raad til at
underholde et Hov, søgte til det og frivillig valgte at stille sig under
en mægtigere Høvdings Beskyttelse ved at blive hans Thingmænd.
Af denne Godordenes Oprindelse, der var en historisk
Kjendsgjerning, som laa indenfor alles Erindring, ser vi nu ogsaa et
blivende Merke i deres senere Retsforfatning. Godeværdigheden
var efter den islandske Lovgivning ikke blot, som den norske
Herseværdighed havde været, strengt arvelig, men den kunde
som andet Liggendefæ deles mellem Arvingerne, ja endog være
Gjenstand for Kjøb og Salg.
De islandske Godord opnaaede ikke nogen bestemt territorial
Afslutning, men bevarede stedse Karakteren af rent personlige
Associationer, idet Lovgivningen aabnede Adgang for enhver til
at melde sig ud af det Godord, under hvilket han hørte, og gav
ham Frihed til at træde ind i hvilketsomhelst andet, forudsat at
det laa indenfor den Fjerding af Landet, i hvilken han havde
sin Bopæl. En saadan Frihed har umulig kunnet gjælde for de
norske Herreders eller Fylkers Vedkommende; disse hvilede vel
ogsaa paa en personlig Grund, men de maa dog tillige fra
Begyndelsens første Tider have havt bestemte territoriale Grænser;
hvert af dem var et gammelt Samfund, hvis Historie tabte sig i
Fortidens Mørke, og til hvilket følgelig den enkelte var knyttet
med Baand, som det ikke kunde være overladt til hans frie
Forgodtbefindende at løse.
Paa den anden Side er det klart, at den islandske Godes
Myndighed har været langt mere vidtstrakt end den norske Herses,
og at Thingalmuerne paa Island var i meget høiere Grad
afhængige af sine Høvdinger, end Thingalmuerne i Norge kunde have
været forud for det norske Enekongedømmes Oprettelse. I et nyt
Samfund vil den enkeltes personlige Overlegenhed eller Magt altid
lettere kunne gjøre sig gjældende end i et gammelt, hvis
Bets-orden og Vedtægter har en Ærværdighed, der holder
Vilkaarligheden bedre i Tømme. Herreds- og Fylkesmændene i Norge
udgjorde et ganske anderledes forbundet og organiseret Hele end
Godordsmændene paa Island, der ofte boede vidt omspredte, og
mellem hvilke først Underordningen under en fælles Høvding
havde tilveiebragt en retslig Sammenhæng, og hine maatte derfor
med en ganske anden Vegt kunne gjøre sin Vilje gjældende end
disse. I den islandske Ståt var Godeværdigheden det oprindelige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
