Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Bebyggelse og ældste Forfatning
171
det organiserende Princip, hvorfra den hele Samfundsorden var
udgaaet; «Hæren» derimod og Herseværdigheden var sideordnede;
af dem kunde ikke den ene gjælde som mere oprindelig end den
anden. Ogsaa i de ydre Forfatningsformer ser vi derfor det
hierarkisk-aristokratiske Element træde skarpere frem paa Island
end i Norge. Herserne var, som Goderne, Thingenes Ledere og
Forstandere og raadede for Valget af dem, der skulde sidde i
Lagretten; men selv havde de ikke, som Goderne, sin Plads inden
denne og savnede saaledes disses direkte Indflydelse paa
Lovgivningen. Og, medens det i Norge, udentvivl efter gammel
Vedtægt, krævedes til en Doms eller Beslutnings Gyldighed, at den
skulde være «fastsat og dømt ved Vaabentag inden og uden
Lagretten», saa at idetmindste efter Formen hele Thingalmuen havde
Del i den lovgivende og dømmende Myndighed, var denne paa
Island udelukkende forbeholdt Lagretten, hvori Goderne selv
havde Sæde og Stemme, og de af dem opnævnte Fjerdingsdomme,
hvis Beslutninger alene behøvede at forkyndes for de øvrige
Thingmænd.
Det foregaaende vil være tilstrækkeligt til at oplyse Forholdet
mellem Island og Norge og til at vise, at det ingenlunde er,
som man har sagt, at lægge Vægten paa et udvortes, uvæsentligt
Forhold, en blot og bar materiel Sammenhæng, naar det
fremhæves, at Island var en norsk og ene og alene en norsk Koloni,
ikke tillige en dansk eller svensk eller en nordisk. Man har ikke
villet indrømme denne Kjendsgjerning nogen væsentlig Betydning,
fordi man har gaaet ud fra, at Udviklingen i de nordiske Lande
forud for Islands Opdagelse og Bebyggelse var en fuldkommen
ensartet. Men vi har seet, at dette ikke var Tilfælde, at tvertimod
de nordiske Folk allerede længe forud havde gaaet hver sin Vei,
og at altsaa Spørgsmaalet om, hvorvidt et Udflytningsland som
Island flk sin Befolkning fra det ene eller fra det andet, er et
Spørgsmaal ikke blot om en ydre, men ogsaa om en indre
Sammenhæng. Vi har seet, at hvad der fremfor alt var
eiendommeligt for den norske Folkestammes Kultur- og Samfundsudvikling,
ligeoverfor den danske og svenske, var: for det første det af
Stammeforfatningens længe fortsatte Bestaaen og af
Jordeiendomsforholdene flydende sterkt udprægede aristokratiske Ættevæsen,
og dernæst Forbindelserne med de keltiske Folkeslag i Vesten.
Og i begge Henseender fortsatte Island den eiendommelig norske
Udvikling og ligesom samlede den i et Brændpunkt.
Landnaams-mændene tilhørte det norske Hølds- og Hersearistokrati; de
udgjorde den ubøieligste, mest stivnakkede Del af dette Aristokrati,
og over Halvparten af dem kom fra Landene i Vesten, havde sit
Udgangspunkt i Vikingstaterne paa den irske og skotske Kyst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
