- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
172

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Den norske Historie’]

hvor der gjennem en længere Tid havde fundet nære Berørelser
Sted mellem norsk og keltisk Nationalitet. Man kan altsaa sige,
at den Kreds af Ætter, der nedsatte sig paa Island, var norsk
fremfor nogen, la eréme de la eréme, den eiendommeligst
prægede Del af hele Folket. Og hvad der gjælder om den islandske
Koloni i Hensyn paa dens Sammensætning, gjælder ikke mindre
om den i Hensyn paa dens Forfatning. Denne var den gamle
norske, men med et endnu mere fremtrædende eiendommeligt
Præg. Forskjellen mellem begge laa netop deri, at den islandske
Forfatning fremhævede skarpere, gjennemførte paa en mere
ensidig Maade, hvad der i Almindelighed var karakteristisk for den
norske Stats- og Samfundsudvikling: I Norge var Myndigheden
som Thing- og Tempelforstander arvelig og knyttet til Besiddelsen
af den Jord, hvorpaa Templet stod; paa Island blev den en
Handelsvare; i Norge var Høvdingerne i Realiteten de raadende, paa
Island blev de det ogsaa i Formen ; i den norske Forfatning var
det aristokratiske Element sterkt, paa Island blev Forfatningen
ligefrem en Konføderation af herskende aristokratiske Familjer.

Disse Forhold, der knytter Island paa en uopløselig Maade til
Norge, indeholder tillige Forklaringen af, at den afsides 0 kunde
faa en slig Historie og en slig Literatur. Det var, fordi her en
Mangfoldighed af aristokratiske Ætter mødtes, der havde en Histo
rie, og hos hvem Sansen for Berømmelse og et godt Navn var
udviklet, der var vante til at herske og havde Trang til at herske,
hvis Idékreds var bleven udvidet, og hvis point d’honneur
(Æresfølelse) var bleven skjærpet ved gjennem lange Tider at have
været ledende i Krig og Politik, — det var derfor, at et rigt
bevæget politisk og literært Liv kunde udvikle sig under ydre
Forhold, der var saa tarvelige, at man skulde have ventet, at Livet
vilde skrumpet ind til det blotte Stræv for Døden. Det var den
aristokratiske Slegtsfølelse, der bevirkede, at, uagtet Medlemmerne
af de store Ætteforbund, der havde dannet sig mellem de norske
Høvdinger, — navnlig, som det synes mellem dem, der havde
færdets i Vesterlandene, — ved Udflytningen til Island splittedes
ad og kom til at bosætte sig paa forskjellige Kanter af Øen, ofte
skilte fra hverandre ved mangfoldige Miles uveisomme Ødemarker,
optog de dog snart atter de afbrudte Forbindelser og vedblev at
underholde dem; de store Afstande formaaede ikke at isolere
dem eller at gjøre dem fremmede for hverandre; hele det
vidtstrakte Lands hist og her omspredte Befolkning knyttedes
sammen til et Hele ved de store Ætter og sattes derved istand til at
leve et virkelig historisk Liv. Det var den i Høvdingætterne
udviklede politiske Evne og Skjøn paa Lov og Ret, der gjorde det
muligt, at en det hele Land omfattende Statsorden kunde blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free