Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islands Bebyggelse og ældste Forfatning
173
gjennemført med slig Hurtighed og Sikkerhed, og at denne
Forfatning kunde holde saa godt sammen, paa samme Tid som den
aabnede et saa vidt Spillerum for den enkeltes Selvraadighed.
Det var den i aristokratiske Samfund raadende sterke Følelse for
Magt og ydre Hæder, der medførte, at der paa den snevre
Skueplads, som denne Forfatning aabnede, og for de smaa politiske
Formaal, som den stillede for den enkeltes Ærgjerrighed, blev
kjæmpet med den samme Lidenskab og den samme Udholdenhed
som for de største Formaal paa de verdenshistoriske Skuepladse,
saa at Traditionen fik et rigt Stof at bevare og at øve sig paa.
Det var endelig, fordi Island var det aristokratiske Samfund par
excellence, at det ogsaa blev Skaldekunstens rette Hjem, og at
Sagaen her kom til Udvikling. Den gamle Skaldekunst hvilede,
som bekjendt, væsentlig paa en til visse Regler knyttet
Anvendelse af Omskrivninger og Billeder, der fordetmeste var hentede
fra de gamle Gude- og Heltesagn; men disse Sagn hørte hjemme
hos de høibyrdige Ætter, der kunde rose sig af at nedstamme fra
Sagntidens Helte, og de maatte derfor fremfor alt vedblive at
være et kjendt og yndet Underholdningsemne paa Island, hvor
det fornemme Blod spillede en saa fremtrædende Rolle, og hvor
de store Ætter, i den Art af Landsforvisning, i hvilken de her
levede, saameget trofastere gjemte paa slige Traditioner, der var
et Baand mellem dem og deres fordums Fædreland. Og gjaldt
det om Skaldepoesien, gjaldt det ikke mindre om Sagaen, at den
var helt igjennem aristokratisk. Den har sin Rod i Genealogien
eller, som det paa Island kaldtes, «ættvisin»,1 og den forudsatte
for sin Udvikling, at «ættvisin» havde opnaaet en slig Udbredelse
og en slig Betydning, som den alene kunde faa under et
Forfat-ningsliv som det islandske. Det er noksom bekjendt, hvilke
merkværdige Genealoger Islændingerne har været og fremdeles
er; et Verk, som Landnåmabök med sin Opregning af Islands
400 Nybyggere og de fra dem udsprungne Ætter, der følges ned
til Midten af det 13de Aarhundrede eller endnu længere, maa vel
siges at være noget i sin Art fuldkommen enestaaende. Denne
Passion for det genealogiske Studium var en Virkning af den
udpræget aristokratiske Karakter, som deres Samfund fra først af
havde baade med Hensyn paa Sammensætning og Forfatning;
god Byrd gjaldt som det første i alle Forhold, saa Kjendskabet
til Ætternes Forgrening op igjennem Tiden maatte blive af høieste
Vigtighed og vurderet fremfor nogen anden Viden. Men
Genealogi dengang var noget andet, end hvad det er nuomstunder; det
var ikke tørre Registre; til de enkelte Navne knyttede der sig i
1 «Ættvisin var hjä oss grundvöllr og kjarni allrar sagnafræöi,» siger Gudbr.
Vigfusson Safn t. S. Isl., I. 219.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
