Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Den norske Historie’]
Regelen Traditioner, kortere eller længere Fortællinger; disse
ordnedes og grupperedes om visse Midtpunkter, og saaledes opstod
Sagaen. Den er som oftest en hel Slegts eller Familjes Historie,
om den end tillige som oftest samler sig om en enkelt eller et
Par til Ætten hørende fremragende Personligheders Bedrifter og
Skjæbne.
Det gaar altsaa ikke an at bestride, at man i den islandske
Literatur saavel som i den islandske Stats- og Samfundsorden
maa se Frugten af en for Island eiendommelig Udvikling. Men
det maa tillige erkjendes, at denne Udvikling foregik paa et
Grundlag, der var norsk og udelukkende norsk, ikke fælles for alle de
nordiske Folk, og det maa erkjendes, at dette Forhold var noget
væsentligt, at det er paa det, at Vægten maa lægges. Den
islandske Koloni flk netop derved sin Betydning, at den fra først af
var saa udpræget national, og at den fastholdt dette nationale
Grundlag med en slig Troskab og Styrke, medens det i selve
Moderlandet blev brudt eller overbygget paa forskjellig Maade.
I denne som i andre Henseender danner den en Modsætning til
den anden nordiske Nybyggerstat, der grundlagdes omtrent ved
den samme Tid, og hvortil ligeledes Harald Haarfagres «ofriki»
eller strenge Styrelse gav den ydre Anledning, nemlig det
normanniske Jarledømme. Begge disse Samfund kan siges at have
fuldendt en hel Udvikling, men hver i sin Retning; det er som
to Grene, der skyder ud fra den samme Stamme, men til
modsatte Sider, saa at de under sin Vækst stadig fjerner sig fra
hinanden. Den ene kan siges at have givet det fuldkomneste Udtryk
for den Udvikling, der knytter sig til det germaniske Krigerfølge,
den anden for det Liv, der knytter sig til Stammeforfatningen.
Det normanniske Jarledømme kom til at spille en glimrende
verdenshistorisk Rolle og at gribe bestemmende ind i store
Kulturfolks Skjæbne, medens den islandske Fristat førte en
ubemerket Tilværelse. Normandiets Nybyggere brød alle Broer af bag
sig, saa at Fortiden ikke syntes at eksistere for dem, og vidste
med en merkelig Smidighed at gaa ind i fremmede
Nationaliteters Liv og Væsen, medens de islandske Høvdingætter fremfor
nogen levede sit eget Liv og med en ligesaa merkelig Troskab
bevarede Traditionerne fra Stammens Fortid. Med den samme
statsdannende Evne, der gav Normannernes fra først af saa lidet
betydende og saa lidet bemerkede Koloni en Organisation,
hvorved den blev istand til at beherske Frankriges Skjæbne og erobre
England, kom i neppe ringere Grad tilsyne paa Island, hvor de
indvandrede Familjer, fra først af uden noget indbyrdes
Sammenhold, byggende hver for sig langs en flere Hundrede Mile lang
Kyststrækning, dog i Løbet af ikke meget mere end en Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
