Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 179
Venner; naar vi erindrer, at der alene til Island kom henved 400
Hoved-Landnaamsmænd, Herser eller Høider, hvis Eiendoinme i
Norge blev konfiskerede, at mange Høvdinger vistnok har tyet
andetstedshen, at hver af disse i Regelen havde med sig et Følge
af mindre ansete Mænd, der dog tildels ogsaa havde eiet Gaarde,
indser vi, at det maa have været en overordentlig Masse af
Jordegods, der kom i hans umiddelbare Besiddelse i Tiden nærmest
efter Fylkernes Samling.1 Dette Jordegods har han udentvivl
fordetmeste anvendt som Forlehninger til dem af
Stammehøvdingerne, der blev tilbage i Landet og gik ham til Haande. Saaledes
fik disse baade Magt og Rigdom til Vederlag for, hvad de opgav.
Deres Indtægter forøgedes, idet de ved Siden af sine private
Eien-domme fik Krongods i Forlehning; deres Magt forøgedes, idet de
vedblev som før at være Herreds- og Fylkesthingenes Ledere og
Forstandere for den offentlige Gudstjeneste og nu desuden kunde
optræde som Enekongedømmets Repræsentanter og Organer for
dets Vilje. Men med deres Uafhængighed var det forbi.
Herserne gik over til at blive Lendermænd. I dette nve Navn er
deres forandrede Stilling skarpt betegnet; det fremhæver som det
væsentlige ved denne Stilling, at de havde modtaget Land i
Forlehning af Kongen og var blevne hans Vasaller,2 og udtrykker
dermed, at deres Magt ikke længer, som før, skulde bero paa en
uafhændelig og uangribelig Arveret, men at den skulde betragtes
som en Gave fra Kongen, der vel ogsaa har forbeholdt sig under
visse Forudsætninger at fratage dem, hvad han havde givet dem.
Det uafhængige Fødselsaristokrati gik altsaa efter sin ydre
Karakter over til at blive en kongelig Tjenesteadel eller en
Embeds-etat. Jarlerne, der hver i sit Fylke skulde «dømme Lov og
Landsret» paa Kongens Vegne og oppeberge de kongelige Indtægter
mod selv at nyde Tredieparten deraf, Herserne, der var Jarlerne
underordnede, og hvoraf der skulde være 4 i hvert Fylke, som
hver skulde have 20 Mark af Krongodset i Forlehning mod at
underholde paa egen Bekostning 20 Hærmænd til Kongens
Tjeneste, svarede til de frankiske Grever og de dem underordnede
Forstandere for Retspleien og Forvaltningen, der ligeledes
aflønnedes, dels ved at modtage Krongods i Forlehning, hvorved de
indtraadte i et lignende engere Forpligtelses- og Troskabsforhold
til Kongen, som Krigerfølgets haandgangne Mænd, dels saaledes,
at der tilstodes dem en vis Andel af de kongelige Indtægter; og
det synes saaledes, som om Harald Haarfagre, idet han stillede
den uafhængige Høvdingmagt i Kongedømmets Tjeneste, har villet
indrette en med de store mellemeuropæiske Rigers i det væsent-
1 Munch, N. F. H., I. 1. 571.
2 «Lendermand» udledes, som bekjendt, af «Land».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
