- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
184

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

Den norske Historie’]

at Harald tilegnede sig al Odel og gjorde alle Bønder til sine
Leilændinger. Det gaar naturligvis ikke an at tage disse Ord
bogstaveligt og at forestille sig, at Harald Haarfagre skulde have
gjort gjældende en virkelig Overeiendomsret til Landets Jord i det
først senere udviklede Feudalsystems Aand. Paa den anden Side
tilfredsstiller det heller ikke, naar man, som Enkelte har villet,
forstaar den hele Historie som et blot og bart Skattepaalæg.
Denne Forklaring lader sig navnlig ikke bringe i
Overensstemmelse med, hvad der fortælles om Begivenhederne ved Haakon
Adalsteinsfostres Thronbestigelse. Man ser, at Haakon ikke,
ialfald ikke ubetinget, har ophævet Faderens Skattepaabud, idet han
kun for Kystfylkernes Vedkommende forandrede det til et
Sø-krigsstyr, saa at Bønderne istedetfor Nefgildet (den af Harald
paalagte Kopskat) forpligtede sig til at bygge, udruste og
vedligeholde et vist Antal Skibe i hvert Fylke samt til at sørge for disse
Skibes Bemanding og Proviantering i et bestemt aarligt Tidsrum;
alligevel heder det om ham, at han gav Odelen tilbage, og denne
Foranstaltning omtales som en Befrielse, der sikrede ham Folkets
Yndest, og hvorom Rygtet «Høi som Ild i tørt Græs fra den ene
Landsende til den anden». Det er aabenbart heraf, at der maa
lægges noget mere i, hvad der berettes om Odelens Ophævelse
ved Harald Haarfagre end et blot Skattepaabud, saafremt man
overhovedet vil lade Kildernes Autoritet gjælde. Og dertil er der
saameget bedre Grund, som det jo i sig selv er sandsynligt, baade
at Kongedømmets sterke territoriale Udvidelse her som
andensteds har ført med sig en tilsvarende Udvidelse af dets Ret, og
tillige at der siden er indtraadt en Reaktion, at Kongedømmet
efter Haralds Død under Striden mellem hans Sønner har maattet
træde et Skridt tilbage.1

Vi gaar altsaa ud fra, at hine Udtryk i Kilderne hviler paa en
egte Tradition, at Harald Haarfagre virkelig forsaavidt gjorde alle
Bønder til sine Leilændinger, eller, efter et andet Udtryk, til sit
Tyende, som han stillede dem i et undersaatligt
Lydighedsfor-hold, der havde været ukjendt, saalænge Stammeforfatningen stod
ved Magt, og som for Herser og Høider maatte synes en
nedværdigende Trældom, — at han virkelig forsaavidt tilegnede sig al
Odel, som han ophævede Odelseiendommens Karakter af
Uangribelighed eller ligefrem suveræn Frihed og tilholdt sig Ret til
at beskatte den. Han har villet være Konge i den nyere
europæiske Stil; men et saadant Kongedømme har dog endnu hos
Nordmændene savnet de nødvendige aandige Forudsætninger; en
offentlig Myndighed af et saa vidtstrakt Omfang maatte synes

1 Jvfr. den udførligere Behandling af dette Emne i Hist. Tidsslcr. II., S. 171 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free