Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 185
dem en retløs Tvang, hvori de kun uvillig fandt sig. Hans
Styrelse maatte derfor bevare den Karakter af Voldsomhed, der fra
først af betegnede hans Optræden. Han repræsenterede vel en
almindelig Udvikling, idet han samlede de norske Fylker og
dannede en virkelig Ståt af de aristokratiske Familjeforbund; men
han havde foregrebet denne Udvikling og gjennemført dens Krav
med ét Slag og i en langt videre Udstrækning, end de paa hans
Tid givne Forhold kunde siges at medføre. Det var derfor
uundgaaeligt, at hans Verk fremkaldte voldsomme Reaktioner, og at
det atter for en stor Del blev nedbrudt. — Ogsaa de af
Høvdingerne, der blev Haralds Jarler og Lendermænd og delte Byttet
med ham, maatte desuagtet fordetmeste vedblive at staa i en
hemmelig Opposition til den nye Tingenes Orden, der var saa vidt
forskjellig fra den forud bestaaende. Ogsaa de maa vel have havt
sin Del af den steile Uafhængighedsaand, der drev saamange af
deres Standsfeller til at opgive Odel og Eiendom heller end at
underordne sig, og de Forlehninger, som de modtog af Harald,
syntes dem vel derfor mangengang en maadelig Erstatning for
Tabet af den gamle Selvraadighed. Hos andre germaniske Folk,
hos hvem Forholdene havde medført en skarpere Underordning
af det enkelte under det almindelige, gjaldt Tjenesteforholdet til
Kongen, endog i de lavere Grader som en Udmerkelse og en
Sikkerhed, der efterstræbtes ivrigt af Alle og Enhver; men de
norske Herser eller Høider, der selv havde været Suveræner i det
smaa, eller som ialfald havde været vante til en næsten
fuldkommen Uafhængighed, kunde føie det som en Ydmygelse at maatte
indgaa paa et saadant Forhold. Det aristokratiske Tænkesæt
vedblev at holde sig, om end de ydre Forfatningsformer skiftede.
Herserne gik over til at blive kongelige Embedsmænd; men denne
Forandring var mere radikal i sin Form end i Virkeligheden. De
indtraadte i et nyt Forhold, men det gamle kunde ikke dermed
ophæves, og det var dette, som vedblev at være det væsentlige
for dem, trods Forandringen i Navn og ydre Stilling. Deres Magt
og" Rang i Samfundet beroede langt mindre derpaa, at de
repræsenterede Kongedømmet, end derpaa, at de repræsenterede sine
egne Ætter. Kongen kunde fratage dem, hvad han havde givet
dem: Forlehningerne af Krongodset, Lendermandsnavnet og
Retten til at optræde paa hans Vegne som Lovens Haandhæver. Men
den Indflydelse, som hver af dem øvede i sin Kreds, i Egenskab
af Hoved for en Æt, der siden umindelige Tider havde forestaaet
Kredsens offentlige Gudstjeneste og Retspleie, var ingen Gave af
Kongen, og den kunde han ikke ophæve eller overføre til nogen
anden. Han maatte tvertimod søge den, hvor den fandtes, og
stræbe at kn\rtte den til sig for at give den af ham grundlagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
