Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Den norske Historie’]
raids Foranstaltning. Idet han endnu i levende Live delte med
sine Sønner og indrettede et System med Underkonger og
Overkonger, har han villet begrænse Grundsætningen om
Kongedømmets ubetingede Arvelighed saavidt, at den ikke længer var uforenelig
med Rigets Enhed. Hver af Sønnerne skulde i sin Del af Riget
oppeberge Halvdelen af de kongelige Indtægter; Resten tilfaldt
ham selv; hver af dem skulde have Ret til ved høitidelige
Ledigheder at sidde i Høisædet, et Trin høiere end Jarlerne, men et
Trin lavere end ham selv. Værdigheden som Overkonge var
saaledes paa en Maade udsondret som noget særegent fra
Kongedømmets almindelige Ret, og den var efter sit Væsen én og
udelelig, saa at derved en Udvei var aabnet til at fastholde Rigets
Enhed, samtidig med at det deltes efter Grundsætningen om
Kongedømmets Arvelighed. — Denne Værdighed havde han
forbeholdt en af sine yngste Sønner, Eirik, der paa mødrene Side var
af den fornemste Byrd, og som han synes at have yndet mest.
Eirik har derfor neppe, som de øvrige Sønner, faaet nogen
særegen Del af Landet at raade for, men har vedblevet at opholde sig
hos sin Fader, der satte ham til Høvding over Hirden og lod
ham ved sin Side deltage i den øverste Styrelse af Landet.1 Det
var paa denne Maade, at Veien lettest kunde banes for ham til
den Stilling, som Harald havde tiltænkt ham, idet han lidt efter
lidt og gjennem umerkelige Overgange førtes ind paa Overkongens
Plads og dækkedes af sin Faders Autoritet, indtil hans egen
Myndighed var nogenlunde befæstet. Alligevel kunde blodige
Stridigheder mellem Eirik og hans Brødre ikke undgaaes. Disse
arbeidede paa at gjøre sig fuldkommen selvstændige og vilde ikke bøie
sig for sin yngre Broder, om han end optraadte i Faderens Navn.
Og da Harald tre Aar før sin Død frasagde sig al Del i Styrelsen,
ledede Eirik i sit eget Høisæde og gav ham Overkongedømmet
over det hele Rige, viste det sig, at alle Foranstaltninger for at
sikre Rigets Enhed havde været forgjæves. De mægtigste af
Rrødrene erklærede sig nemlig for uafhængige, en i Viken og en
anden i det Throndhjemske, og Eirik maatte i længere Tid lade
sig nøie med de kongelige Indtægter af Gulathingslagen.
I disse Stridigheder har Stammeaanden og Aristokratiet gjort
sig gjældende, og ved dem har der aabnet sig en Udsigt for den
en Gang uafhængige Høvdingklasse til at gjenvinde noget af det tabte
Terræn. Eiriks Brødre understøttedes i sin Opposition mod den
designerede Overkonge, hver af den Landsdel, hvor han var op-
1 Snorre, Har. Hårf. S., Cap. 35, siger, at han fik Haalogaland, Nordmøre og
Raumsdal, men tilføier, at han opholdt sig hos sin Fader. Egils Saga, Gap. 37,
siger, at han havde «yfirsökn ä Hørdalandi ok um fjørdu», hvor Harald selv
pleiede at opholde sig. — Jvfr. Fagerskinna, Cap. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
