Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 189
fostret, og som han havde faaet at raade for. Og, efterat Harald
Haarfagre havde frasagt sig Styrelsen, var det ligeledes i
Overensstemmelse med Befolkningens Vilje, at Olaf Digerbein i Viken
og Halfdan Svarte i Throndhjem erklærede sig for uafhængige og
vægrede sig ved at underkaste sig deres Broder Eirik. Da
Vik-verjerne spurgte, heder det, at Horderne havde hyldet Eirik, tog
de Olaf til sin Overkonge, og i det Throndhjemske satte Halfdan
sig i det kongelige Høisæde, med Thrøndernes Baad og Samtykke.1
Det har været Aristokratiet, der raadede i disse Tilfælde, som
overhovedet stedse, naar det gjaldt at tage en fælles Beslutning;
Almuen fulgte Høvdingerne, men disse havde endnu ikke bøiet
sig for Tanken om Bigets Enhed; de var den fiendske, om ikke
af Beregning, saa dog af Instinkt: en Konge over det
Throndhjemske eller over Viken kunde ikke have saadanne
Prætensioner som en Konge over hele Landet. Det fulgte dernæst af
sig selv, at en Konge, der paa en Maade skyldte Høvdingernes
frivillige Understøttelse sin Ophøielse, maatte blive ganske
anderledes føielig end en, der indtog sin Stilling ifølge Arveretten eller
som Erobrer. Vi behøver ikke at antage, at Olaf eller Halfdan,
for at opnaa de vikverske og thrønderske Stormænds
Understøttelse, udtrykkelig har maattet forpligte sig til at opgive noget af
den Myndighed, som deres Fader havde tilegnet sig; det laa i
Sagens Natur, at de ikke kunde fastholde denne, naar de
optraadte som Modkandidater mod den af Faderen indsatte
Efterfølger og søgte at gjøre sig uafhængige ved Folkets Hjælp.2
Det lykkedes Eirik at rydde dem af Brødrene afveien, der ikke
vilde underordne sig ham, og at gjøre sig til Herre over hele
Landet. Han, hvem Faderen havde indsat til sin Eftermand, og
som havde hævdet sig denne Stilling til Trods for Høvdingernes
Modstand, var ikke ved sine Anteeedentier bunden til at opgive
noget af det Magtomraade, som Harald Haarfagre havde tilegnet
Kongedømmet. Han var Arvtager til det hele og maatte fastholde
det hele, saadan som det var blevet ham overdraget. Men
derved blev hans Stilling snart uholdbar. Der maatte indtræde en
Reaktion mod et System, der var bleven gjennemført paa en saa
voldsom Maade, og som stod i en saa skarp Strid mod de hos
Folket raadende Interesser og Forestillinger. Ingen Enkeltmand,
hvor vældig han end havde været, skulde vel i Længden have
formaaet at stanse denne Bevægelse. Og, hvad Eirik angaar, er
det endog øiensynligt, at han ikke paa langt nær har besiddet
den overlegne Personlighed, der bøiede Folket under Faderens
1 Hmskr., Har. Hårf. S., Cap. 4 i.
! Munch, N. F. H., I, i. 605-6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
