Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 195
Lovene, men ogsaa som Landets seirrige Forsvarer mod Danerne;
i dette Minde flk det nationale Kongedømme en Tilvækst til sin
aandige Styrke, der erstattede, hvad det havde maattet opgive af
sin ydre Magt ved hans Thronbestigelse.
Men de danske Kongers Krav paa Overhøihed over Norge
var nu for Alvor optagne og fastholdtes gjennem næsten et helt
Aarhundrede. En stor Kamp- og Brydningstid var dermed
indledet. Fra alle Sider stødte Modsætningerne sammen, greb ind
i hverandre paa den mangfoldigste Maade, skjærpede og
udviklede hverandre og dreves i Veiret som Bølgerne, naar Strøm og
Vind mødes. De danske Fordringer paa Overhøihed stod
ligeoverfor det nationale Krav paa fuld politisk Selvstændighed;
Hedenskab ligeoverfor Kristendom; Aristokrati ligeoverfor
Kongedømme; Stammeforfatning, Særfølelsen i Folkets engere Kredse,
ligeoverfor Enhedsstat og Nationalaand. Det er tildels de samme
Modsætninger, der ogsaa gjorde sig gjældende hos de andre
skandinaviske Folk eller hos Germanerne i Almindelighed; men ingen-*
steds fremtraadte de med den Skarphed og Styrke som i Norge,
ingensteds var Brydningen mellem dem en saa voldsom. I
Danmark og Sverige blev Religionskampen ikke tillige en Kamp
mellem modstridende politiske Interesser; ialfald kunde den umulig
blive dette i samme Grad her, som den blev det i Norge.
Enhedsstaten var her gammel og allerede fuldt befæstet, inden den nye
Religion nærmede sig Nordens Grænser: Kongedømmet synes at
have havt en Slags overprestelig Karakter og indtog ogsaa inden
den hedenske Beligionsforfatning en sikret Plads. De danske og
svenske Konger trængte saaledes ikke i samme Grad som de
norske til den Støtte, som Kristendommen frembød; der var intet
politisk Behov, som kunde føre dem til at slutte sig til denne, ialfald
intet sterkt, og paa den anden Side kunde der heller ikke til
Hedenskabet knytte sig nogen fremtrædende politisk Interesse, hvor
Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse var halvt opløst, eller hvor
den ialfald ikke var repræsenteret ved en fuldt selvstændig
Høvdingmagt. I Norge derimod var Stammearistokratiet talrigt og
sterkt, og ligeoverfor det stod et Kongedømme, som endnu var
nyt og ubefæstet, men som havde traadt frem med store
Fordringer. Her var altsaa en politisk Modsætning tilstede, der var
altfor skarp, til at den ikke ogsaa skulde gjøre sig gjældende i
Kampen mellem de to Religioner. Og dertil kom endnu, som
særegent for Norge, den fremmede Kongeæts Krav paa
Overhøihed, hvori Aristokratiet fandt en Støtte under sin Opposition
mod det nationale Kongedømme, men som ogsaa bidrog til at
hæve Repræsentanterne for dette, idet deres Kamp for egen Magt
derved fik et mere ophøiet Præg som en Kamp tillige for Landets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
