Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Trygg’vessøn. — Kristendommens Indførelse
207
sine sedvanlige Førere i Kampen for det bestaaende. I det hele
har den nationale Religion, saa lidet den end var Gjenstand for
en dyb eller varm Tro eller en enthusiastisk Tilslutning, dog ikke
kunnet savne Modstandsevne; den har ikke kunnet være nogen
foragtelig Fiende at binde an med, og Olaf Tryggvessøns Verk:
i Løbet af faa Aar at kristne det hele Land, maa derfor altid
staa som noget beundringsværdigt, som et Vidnesbyrd om, hvor
uimodstaaelig en Magt han ved sine personlige Egenskaber har
øvet paa sine Omgivelser, hvor fuldkommen han har svaret til
de Fordringer, Nordmændene stillede til en Høvding og en
Hersker.
Der fortælles Legender oin ham i den sedvanlige Munkestil,
og hans Biografer udbreder sig stundom paa en salvelsesfuld
Maade over hans kristelige Fromhed; men det er aabenbart, at
Legendestilen ikke harmonerer med det Billede, vi i det hele faar
af hans Personlighed. I dette Billede er Grundkarakteren hedensk.
Naar enkelte fremmede Forfattere1 omtaler ham som hengiven til
hedensk Overtro og næsten kun i Navnet kristen, da er dette
sikkert nok en Overdrivelse, der umulig lader sig forene med
den brændende Iver, han lagde for Dagen i sin Virksomhed for
Kristendommens Udbredelse; men det bestj’rkes dog forsaavidt
ved vore egne Kilder, som enkelte Træk i disse lader os skimte,
hvorledes Forestillinger og Minder, der hørte Hedenskabet til,
vedblev at øve Magt over hans Sind.2 Den kristelige Beligion har
grebet ham; hans Tilslutning til den har været en oprigtig og
enthusiastisk; men han kunde ikke tilegne sig den nye Lære paa
en saadan Maade, at den omdannede hans Væsen, der havde faaet
sit Præg i en ganske anden Skole; hans Troesiver synes nærmest
at have været Vikingens Kamplyst og Idrætsaand i en ny, høiere
Form, og hans Missionsvirksomhed har mest Lighed med et
Herjetog mod de hedenske Guder, hvorved det gjaldt at vise den
nye Troes seirende Magt i store Optrin, ved at slaa Gudebillederne
ned og kue de gjenstridige Blotmænd. Saadan som han skildres
i Sagaerne, og saadan som han fremtræder for os i de enkelte
Træk, der berettes om ham, er han fremfor alt Mønstermanden
efter nordisk-hedensk Begreb: glad og gavmild, vaabendjærv
fremfor nogen og den første i alle Idrætter, voldsom og grum, naar
han blev vred, fuld af den hensynsløse Kraft, som Vikingernes
krigerske Eventyrliv var saa skikket til at udvikle; men denne
Kraft var hos ham helt og holdent stillet i en høiere Idés Tjeneste.
1 Nemlig Adam af Bremen og Saxo. Jvfr. Munch, N. F. II., I. 2. 292; Maurer,
Bek. d. noriv. St., I. 320.
2 T. Eks. Fortællingen om, hvorledes Odin besøgte ham om Aftenen. Jvfr.
N. M. Petersen, Nord. Myth., S. 161—62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
