Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Den norske Historie’]
Han forenede med alle de Fortrin og Egenskaber, der kunde
siges at være nationale, og hvori Folket kjendte sig selv igjen,
en Enthusiasme, der hævede ham høit udover den egoistiske
Sneverhed, som ellers pleiede at ledsage disse Egenskaber, og
som var Skyggesiden ved en Udvikling, hvorved fremfor alt den
enkeltes personlige Selvstændighedsaand var bleven fremhævet.
Saaledes kunde han faa et Herredømme over Nordmændene som
ingen anden, saa at endog de trodsigste og ustyrligste Naturer
underkastede sig ham med en ubetinget Hengivenhed, som til
Eksempel Hallfred Vandraadeskald, der faldt ham grædende
til-fode, fordi han ikke kunde bære hans Vrede, og hvem hans Fald
gik saa nær til Hjerte, at han siden ikke kunde finde Ro
nogensteds, — og saa at han, uagtet han havde taget paa Folkets
retslige og religiøse Sedvaner med saa haarde Hænder og
mangengang af sin heftige Karakter havde ladet sig henrive til den
yderste Vold, den mest oprørende Grumhed, desuagtet bevarede
sin Popularitet og efterlod et mere elsket Minde end nogen norsk
Konge enten før eller siden. Der er intet Tegn til, at Uviljen
over den voldsomme Omvendelse har vendt sig mod ham;
Høvdingerne fulgte ham beredvillig paa hans sidste vovelige Færd,
og i Svolderslaget kjæmpede de til sidste Mand ved hans Side,
medens det berettes om dem, der havde seilet fra ham forud før
Overfaldet, at de ikke kunde forsone sig med Tanken om at have
været skilte fra deres Herre i hans sidste Kamp. Og, da
Efterretningen om hans Fald kom til Norge, vilde Folket ikke tro
derpaa; der dannede sig Sagn om, at han var undkommen og
opholdt sig i fremmede Lande. Han kom allerede til at staa for
Samtiden i et poetisk forklaret Lys, og hans Liv blev udsmykket
med Sagn, der har gjort det vanskeligt at erkjende dets faktiske
Omstændigheder, men hvori vi altid maa se et Vidnesbyrd om
det mægtige Indtryk, han havde gjort paa Folket.1 Det er som
Skydottsrne om de høieste Tinder, der bidrager til at fremhæve
deres Høide, paa samme Tid som de i det enkelte skjuler deres
Omrids.
I denne beundrende Kjærlighed, hvormed Folket omfattede
Olaf Tryggvessøns Minde, har Kongedømmet og Kristendommen
1 Det har her Anvendelse, hvad Lappenberg (Gesch. v. England, I. 365) siger:
«Es ist das Wahrzeichen, zuverlässiger als das vollkommenste Lob der
Mönchs-ehronisten, an vvelchem der Geschichtsforscher die bedeutensten Männer in der
Nebelwelt der Vergangenheit erkennt, dass diese, von der dankerfüllten
Begeiste-rung ihrer Zeitgenossen in dichterisehe Gestalten nmgewandelt, durch das
Fortleben in tiefempfundenen Sagen der unverhüllten Geschichte auf Jahrhunderte
oft immer entzogen worden sind. Für des Tiefempfundene mangelt das
ver-gegenwärtigende und fortiebende Wort, und in der vermittelnden Dichtung
er-hält die Nachwelt das ehrwürdige Zeugniss der Gefühle und Stimmungen, in
welcher die Vorwelt ihrer Helden gedachte.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
