Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Den norske Historie’]
et saa langt Skridt tilbage som den forrige. For det første havde
Hedenskabet ikke denne Gang som sidst Magt til helt at reise sig
af sit Fald; derfor kunde heller ikke Stammeforfatningen og
Høvdingstyrelsen gjenvinde den Karakter af Ligitimitet, hvori den
tidligere havde havt sin bedste Støtte ligeoverfor Kongedømmet;
den maatte tvertimod snarere fremstille sig som noget
revolutionært og følgelig midlertidigt, hvortil endog de nærmest
interesserede sluttede sig uden fuld Tillid. Dernæst: det norske
Kongedømme havde under Eirikssønnernes paa én Gang voldsomme og
svage Styrelse tabt sin Anseelse og fulgtes i sit Fald af Folkets
Uvilje; Haakon Jarl kom til Magten ligesaa meget og mere ved
indenlandsk end ved udenlandsk Hjælp. Denne Gang derimod
styrtedes Kongedømmet netop i det Øieblik, da det havde naaet
sin høieste Glans; dets Repræsentant var bleven Gjenstand for
almindelig Beundring og Kjærlighed: hans Fald blev en
Landesorg; Jarlestyrelsen kom ind helt og holdent ved fremmed Hjælp
og som Følge af et nationalt Nederlag, der efterlod en bitter
Erindring. Skjønt Høvdingerne beredvillig sluttede sig til den, i
Overensstemmelse med deres politiske Interesse, kunde den
derfor dog aldrig opnaa en slig Anseelse eller vinde et sligt Fodfæste
i Opinionen som Haakon Jarls Styrelse, medens omvendt
Kongedømmets og den nationale Uafhængigheds Sag nu maatte have
vundet en ganske anderledes stor Magt over Sindene, saa at den,
naar den atter fandt en Repræsentant med fremragende
Dygtighed, havde en bredere og sikrere Grundvold at bygge paa.
Der var altsaa, trods den tilsyneladende fuldstændige
Overensstemmelse, en indre Forskjel mellem Tilstanden under
Jarlerne Eirik og Svein og Tilstanden under Haakon Jarl. Det viser
sig, at Udviklingen gik i en bestemt Retning, som de enkelte
Tilbageslag kunde opholde, men ikke bryde af. Harald Haarfagre
havde grundlagt Rigsenheden og gjennemført den monarkiske
Myndighed, hvori denne var repræsenteret, i en saa vid Udstrækning
og paa en saa voldsom Maade ligeoverfor den sterkt rodfæstede
Stammeforfatning, at en Reaktion maatte følge efter. Men, skjønt
denne endte med at sønderbryde Rigets Enhed og stille det under
fremmede Fyrsters Overhøihed, var dog ikke dermed hans Verk
tilintetgjort: det kom tilsyne i den Lethed, hvormed det atter
gjenoprettedes. Ved Olaf Tryggvessøn blev Udviklingen taget op
igjen i den begyndte Retning og gjør paa en ligesaa braa Maade
et stort Skridt fremad, idet Kongedømmet og Enhedsstaten ved
Kristendommens Indførelse faar en Retsbasis at staa paa, en
Karakter af Legitimitet, som det hidtil havde savnet. Der indtraadte
en ny Reaktion, men heller ikke den formaar at gjøre det tagne
Skridt tilbage igjen: Hedenskabet kan ikke gjenreises, Kongedom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
