Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Den norske Historie’]
have Karakteren af en kortvarig Opbrusning. Omslaget kom
ogsaa hurtigere og voldsommere end ved nogen af de tidligere
Seire, som den aristokratiske Reaktion havde vundet.
Hvormeget vi end af, hvad der berettes om Olaf den Helliges
Tog til Norge for at gjenvinde sit Rige og den afgjørende Kamp
paa Stiklestad mod de forbundne Høvdinger, vil skrive paa
Sagnets og Sagaforfatternes Tilbøielighed til at forherlige Nationens
fornemste Helgen, bliver der dog altid nok tilbage til at omgive
disse Begivenheder med en særegen poetisk Glans og til at vise,
at der var foregaaet en Forandring med Olaf, at han kom tilbage
som en anden og større Mand, end da han forlod Landet. Hans
Naturs Ædelhed aabenbarede sig deri, at Modgangen ikke havde
kuet ham eller forbitret hans Sind. Dens Virkning havde været
at give ham større Klarhed og Sikkerhed i Opfattelsen af hans
Opgave. Hans Sind havde taget en mere strengt religiøs Retning;
det personlige Magtbegjær i hans Stræben, der stundom havde
givet denne et Præg af Smaalighed, traadte mere tilside, medens
Følelsen af den Sammenhæng, der bestod mellem den nye
Religion og den nye Statsorden, hvis Forkjæmper han havde været
ligeoverfor Lendermændene, gjorde sig skarpere gjældende hos
ham, lod ham gaa den ulige Kamp imøde med fuld Tillid til sin
Sags Seir og udbredte over hans Væsen en Enthusiasme, der
meddelte sig til hans Tilhængere, og hvorom Beretninger gik ud
i videre Kredse og maatte gjøre Indtryk endog paa hans mest
forbitrede Modstandere. Skjønt Slaget paa Stiklestad ingenlunde
i ligefrem Forstand var en Kamp mellem Kristendom og
Hedenskab, skjønt de forbundne Lendermænd visselig ingen Tanke har
havt om at vende tilbage til Hedenskabet og de og deres Skarer
neppe var daarligere Kristne end Flerheden af Olafs «Kristmænd
og Korsmænd», blandt hvilke der, som bekjendt, fandtes en hel
Del, som først umiddelbart forud for Slaget havde modtaget
Daaben, flk dog Tingene et saadant Udseende. Den nationale
Selvstændighed ligeoverfor Danevældet, den strengere monarkiske
Myndighed ligeoverfor Aristokratiets Selvraadighed, der
repræsenteredes af Olaf, og som havde været repræsenteret af ham
gjennem hele hans Styrelse, var historisk paa det inderligste
forbunden med Kristendommen; denne Sammenhæng bragtes nu ved
den Forandring, som var foregaaet med Kongens hele Væsen, til
fuldere Klarhed; i den sværmersk-religiøse Stemning, som
Modgangen havde sat ham i, opfattede han selv den forestaaende
Kamp som en Kamp for den rette Tro (hvad den jo ogsaa i en
vis Forstand var), og det Indtryk, hans mægtigt grebne
Personlighed gjorde, bragte hans Omgivelser, ja gjennem fjernere
Paavirkninger, ogsaa lians Modstandere til at se den i det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
