Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Den norske Historie’]
Vikingerne sit eget Liv afspeilet; de var bedre end noget andet
skikkede til at beskjæftige og nære hans Fantasi; det var noget,
han kunde forstaa og tilegne sig, og — trods det i religiøs
Henseende utilfredsstillende ved en saadan Udgang paa det hele som den,
Ragnarokmythen fremstiller, — noget, der i hans Øie kunde give
Livet en høiere Betydning. Krigerhaandverket skulde gjøre ham
til en værdig Medkjæmper i Striden mellem Lysets og Mørkets
Magter; Odin hentede selv af Valen de vaabendjærveste Mænd
for at styrke sin Hær; thi (som Ei riks mai lader ham sige): «uvist
er at vide; den graa Ulv stirrer stadig mod Gudernes Skare».
I)en hos de hedenske Nordmænd gjældende Moral — saadan
som vi lærer den at kjende af Ordsprog, Leveregler eller andre
Træk i Kilderne, der kan antages at tilhøre Hedenskabet, — synes
at have havt en væsentlig praktisk Karakter og at have staaet i
liden eller ingen Forbindelse med Religionen. Det er ikke Hensynet
til Guderne, men Hensynet til Mandens egen Ære eller
Selvstændighed, eller Klogskaben, der foreskriver de moralske Regler, og
for hvis Skyld de skulde overholdes.1 Men denne Moral, hvis
øverste Regel gik ud paa at hævde den personlige Uafhængighed,
at være sine Venners Ven og sine Fienders Fiende, var en
Krigermoral, som Religionen var en Krigsreligion; begge afspeilede den
samme Livsanskuelse og gik ud paa at fremhæve de samme Evner.
Der var, som man ser, en Sammenhæng i alt dette, saa at
enhver voldsom Indgriben paa ét Punkt maatte drage Forstyrrelser
efter sig ogsaa paa andre Punkter; det var et helt Liv, der havde
sin Rod i den hedenske Religion, som vedblev at udvikle sig og
under denne Udvikling fjernede sig mere og mere fra sin Bod,
men som dog fremdeles stod i Forbindelse med den, — en
Forbindelse, der ikke kunde afbrydes, uden at Livet i Længden led
derunder. Naar man taler om Hedenskabets dybe Forfald,
taktiker man oftest kun paa en enkelt af dets Sider (den rent
religiøse); men medens en enkelt Gren af de mange, hvori det havde
skudt ud, visnede, skjød der nye Skud frem, hvori dets Liv
fortsatte sig.
Ligeoverfor denne Sammenhæng stod Kristendommen som
noget fremmed, i Principet fiendtligt og uforeneligt, der hentede
sin Næring fra en anden Rod og krævede at gjøre gjældende et
nyt Liv paa det gamles Bekostning. Hedenskabet havde kunnet
hente frugtbare Paavirkninger fra Kristendommen, saalænge denne
endnu holdt sig i Afstand; men efterat den var blevet herskende
Religion hos Folket selv, maatte den medføre et — mere eller
mindre voldsomt — Brud i Udviklingen. Den passede ikke til de
1 Jvfr. Maurer, Bekehr. d. norm. St., II, 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
