Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
vil have Betingelsen for et sundt og kraftigt Liv i mange
Retninger; men det kan ikke være meget oplagt til Enthusiasme,
allermindst religiøs, det kan ikke være meget tilbøieligt til at lade sig
henrive eller til at hengive sig for upersonlige Formaal. — Man
har troet i de normanniske Vikingers Herjetog og navnlig i deres
Rasen mod Kirker og Klostre at se et Udbrud af fanatisk Had
mod Kristendommen; men denne Opfatning er vistnok
fuldkommen vildledende. Vikingernes Aand synes at have været ligesaa
fremmed for Fanatisme som for Enthusiasme; deres aldrig
feil-slaaende Villighed til at lade sig døbe, naar det kneb, eller naar
de, ved at antage Daaben, aabnede sig Udsigt til en eller anden
Fordel, — den blandt dem udbredte Skik at lade sig primsigne,
hvorved de blev et Slags Mellemting af Kristne og Hedninger,
saa at de kunde omgaaes med og drive Handel med begge
Parter, medens enhver saaledes primsignet havde den Tro, der huede
ham bedst,1 vidner noksom om, hvor langt det var fra, at
Modsætningen mellem Kristendom og Hedenskab havde noget at gjøre
med deres Optræden, og hvor fjern Tanken om at hævde
Odins-dyrkelsen ligaoverfor Kristusdyrkelsen var for dem, naar de
berigede sig ved at plyndre de angelsachsiske eller gallo-frankiske
Kirker og Klostre. — Det er bleven sagt om dem, at de religiøse
Forestillinger hos dem øvede mindre Indflydelse end hos noget
andet Kulturfolk, hvorom Historien ved at fortælle.2 Dette er
vistnok sandt. Det Billede, den norrøne Literatur i det hele giver
af de gamle Nordmænds Karakter, stemmer overens dermed. Alt
var sundt og sterkt hos dem, men noget snævert, vel meget
praktisk. Naar en enkelt Gang deres Handlekraft og Viljestyrke
træder i en ophøiet Idés, en virkelig Begeistrings Tjeneste,
frembringes overordentlige Personligheder som Olaf Tryggvessøn og
Olaf den Hellige. Men det er en sjelden Undtagelse. I det hele
var Folkelynnet lidet enthusiastisk. Visse Evner hos dem var
blevne udviklede paa det overordentligste, men andre blev til
Gjengjæld trængte tilbage. Deres Selvbeherskelse, — det
Dekorum, som den personlige Uafhængighedsaand paalagde dem —
udartede ofte til en næsten tør Nøkterhed. Deres Poesi blev
væsentligen kold Forstandspoesi; deres Tænkning havde mere
Karakteren af juridisk Spidsfindighed end af filosofisk
Dybsindighed. Den, som er i en sær Grad oplagt og udviklet til et
Bedriftsliv, til ydre Virksomhed, er sjelden meget oplagt til at
gruble-Følelsen af egen Kraft, Frygtløsheden hos den sterke Mand, giver
ham let en selvisk og lidet ideal Aandsretning. De gamle
Nordmænds Moral var i Overensstemmelse hermed en sund og solid,
1 Jieir liöföu Jiat at åtrünaöi er {leim var skapfelldazt.» Egils Saga, Gap. 50.
2 M. Büdinger i Sy bels Hist. Zeitschr., IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
