Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)en norske Historie
sættelser. Klosterliv og Klostertugt fandt kun sent og
ufuldkomment Indgang hos Nordmændene;1 den middelalderske Askese og
Mystik er der saagodtsom ikke Spor af; Handlinger, der medførte
en stor Selvplage, saasom overordentlige Faster, Pidskninger og
lignende, synes stadig af Nordmændene at være blevne betragtede
som en utilbørlig Selvfornedrelse.2
Men, naar skolastisk-theologisk Filosoli, Mysticisme og Askese
savnedes, da var ogsaa Kjernen af Middelalderens Aandsliv borte.
Hele den store Gjæringsproces, hvoraf de nyere europæiske
Kulturer har gjæret ud, og som fremkaldtes ved den brogede
Blanding af Racer og Nationaliteter, af romerske, germaniske og
keltiske Kulturelementer, der rørtes sammen og opløste hinanden
indbyrdes, — ved de gjentagne Erobringer, den almindelige
Undertrykkelse, Anarkiet, den indre Brudthed, Ulykkerne, Lidelserne,
der bragte Menneskene til at drage sig ud af Livet og hengive
sig til en selvplagende Ensomhed eller mystisk Grublen, og som
gjorde Forestillingen om, at Verden var bleven gammel og heldte
mod sit Fald, til herskende Tanke — denne Gjæringsproces
berørte kun paa en svag og udvortes Maade det norske Folk.
Norges Historie i Sagaperioden staar som en Verden for sig; den
tilhører efter sit Væsen ikke Middelaldéren, skjønt den i Tiden
falder sammen med den. Den vedblev i det store taget at udfolde
sig paa den hedensk-germaniske Grundvold. Det gamle, det
oprindeligt nationale var for sterkt opbygget hos denne Gren af
Racen, til at det lod sig saaledes sønderbryde, at det kunde gjære
helt ned i den almindelige Gjæring og aabne fuld Indgang for
alle de nye Udviklingselementer.
Men, medens det fulgte heraf, at Norges Historie i
Sagaperioden bevarede sin indre Sammenhæng, sit sterke eiendommelige
Præg, fulgte det paa den anden Side ogsaa heraf, at den endte i
et Slags Forstenelse, i en langvarig Vintersøvn. Den gamle
nationale Grundvold, hvorpaa den udfoldede sig, maatte mere og mere
tabe sin nærende Evne, maatte mere og mere svækkes og
indsnævres under Indflydelse af Tidens nye Magter, om end disse
ikke formaaede at helt sønderbryde den; dens Organer, der skrev
sig fra Stammens Urtid, maatte mere og mere slides ud, og
imidlertid havde det nye vundet altfor liden Indgang, til at det kunde
erstatte dem, eftersom de visnede. Saaledes blev netop det, der
havde været Folkelivets Styrke i én Periode, dets Svaghed i en
anden.
Hvorlidet end Kristendommen formaaede at kue eller omdanne
den fra Hedenskabet nedarvede Kampaand, kunde den dog hindre
1 Keyser, Kirkehist., /. 159.
2 Keyser, sstds., I. 198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
