- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
240

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

Den norske Historie’]

naturæ» (ved en forunderlig Modsætning i sin Natur), elsker
Uvirksomhed og hader Fred, kom, som det meste af, hvad der var
karakteristisk for den germaniske Race, til at gjøre sig skarpest
gjældende hos Nordmændene. Det braa og bratte, som i
Almindelighed tilhører et halvbarbarisk Krigerliv, fremhævedes ved
Landets Naturforhold og de deri givne Livsbetingelser og
forhærdedes til faste Drag i Nationalkarakteren. De pludselige
Overgange i Naturen fra en næsten lydløs Stilhed til et stormende
Liv, det sterke Arbeide, som den daglige Næring af Sø og Land
til enkelte Tider kræver, medens der til andre Tider intet er at
gjøre, prægede sig hos Folket. Alle dets Kræfter udvikledes til
at tage store Tag, derimod ikke til en jævn og stadig Virksomhed;
saalænge derfor Vikingperioden vedvarede, og saalænge
Nordmændene kunde føre et Slags Rovfugle-Tilværelse ligeoverfor den
øvrige Verden, saalænge var deres Hjemlands strenge Natur en
Betingelse mere for deres virksomme Deltagelse i det historiske
Liv; men, naar dette Felt for deres krigerske Energi blev lukket,
var der Fare for, at Naturen vilde gjøre sin Overmagt gjældende
og lægge sin Tyngsel over dem. — Vikinglivet havde, saa haardt
og raat det end var, dog været skikket til at udvikle visse
moralske Fortrin, og det netop saadanne, der bedst stemte med
Folkets hele Karakter; det havde lært Sammenhold, det havde
bidraget til at fremhæve den Troskab Mand og Mand imellem og
ligeoverfor frivillig indgangne Forpligtelser, hvori den sterke
personlige Selvstændighedsaand kom tilsyne fra sin lyseste Side.
Naar Folket nu blev henvist til sig selv og skulde føre en mere
fredelig Tilværelse, var der Fare for, at denne Aand altfor meget
vilde savne Leilighed til at udvikle disse sine ædlere Instinkter, at
den paa Grund deraf altfor ofte vilde ytre sig som en
snæverhjertet Væren sig selv nok, en Dragen sig tilbage inden den rent
materielle Egeninteresses Omraade, og at den spredte Bebyggelse
derfor ogsaa nu saameget snarere vilde medføre en indre
Opløsning, som de ydre politiske Foreningsbaand ikke vilde være istand
til at bøde paa.

Hertil kom nu endelig den omdannende Indflydelse, som
Re-ligionsforandringen øvede paa Landets Statsforfatning og
Samfundsorden. Ogsaa denne maa, naar vor Historie oversees i sin Helhed,
erkjendes at have været en gavnlig. Men den blev dog en
medvirkende Grund til, at Folkets historiske og politiske Liv gjennem
en lang Periode gradvis visnede hen.

Det norske Over- eller Enekongedømme var, som i det
foregaaende fremhævet, yngre end det danske og svenske og derfor
ogsaa i lang Tid svagere; det havde en mere udvortes eller
vilkaarlig Karakter og savnede det Fodfæste, som hine havde op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free