- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
253

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongedømme og Lendermandsaristokrati, 10.’30—113(1

253

at Kong Harald ikke er min Ven, medens Kong Svein ofte taler
venskabeligt om mig, og hans Ven vil jeg gjerne være, hvilket I
og skal sige ham; men kommer han til Norge med en
Krigshær og herjer i Kong Haralds Rige, da vil jeg staa ham imod
med al min Styrke og yde Harald al den Hjælp, jeg formaar.»
Saaledes havde ikke Einar tænkt, dengang Olaf den Hellige
styrede Landet og den danske Konge ved lignende Midler søgte at
vinde dets mægtige Mænd for sig, og dette Træk er altsaa atter
et Vidnesbyrd om, at saa overensstemmende end i mangt og meget
de politiske Tilstande syntes at arte sig under Harald Haardraade
og Olaf den Hellige, saa var der dog efter dennes Fald indtraadt
en dybt indgribende Forandring i det Forhold, hvori
Repræsentanterne for den fordums uafhængige Høvdingemagt stillede sig
til det nationale Kongedømme. — Det er et misvisende Udtryk,
naar Munch1 taler om et «Lendermandsparti» og en
«Lender-mandsopposition» under Haralds Styrelse. Derimod passer dette
Udtryk paa Tiden før Stiklestadslaget. Dengang var de store
Høvdinger endnu ikke definitivt bøiede under Indflydelsen af de
Ideer, hvorpaa den nye Tingenes Orden var bygget; derfor
kunde de endnu da forene sig til en Kamp, hvis mere eller
mindre bevidste Formaal var at gjenvinde den gamle Uafhængighed
under fremmede Fyrsters Overhøjhed. Nu var Broen, der førte
tilbage til en saadan Tilstand, kastet af, og derved tillige en
særskilt Politik, en samlet Stræben fra Lenctermændenes Side for
lange Tider bleven umulig. Rivningerne mellem Kongedømme
og Høvdingemagt under Harald Haardraades Styrelse har ogsaa
kun Karakteren af mere eller mindre tilfældige Sammenstød,
lei-lighedsvise Udbrud af den enkelte Stormands Trods eller Uvilje
der savner indbyrdes Sammenhæng og principielt Grundlag. Man
ser af disse Rivninger, at de store Lendermandsætter fremdeles
bevarede det meste af sin faktiske Magt, men tillige, at den
Retsgrund, hvorpaa de tidligere havde staaet, og hvorfra de havde
kunnet danne en virksom og tætsluttet Opposition ligeoverfor
Kongedømmet, var opgivet.

Harald Haardraade efterlod to Sønner, som begge toges til
Konger i hans Sted; men da den ældre, Magnus, faa Aar efter
døde, blev den yngre, Olaf (Kyrre), Norges Enekonge. Under
hans 26-aarige Styrelse havde Landet Fred baade ude og hjemme;
han var af en stilfærdig og religiøs Natur, der satte mere Pris
paa et mageligt Livs Glæder end paa Magt og Berømmelse; han
syslede mest med Ordningen af Rigets kirkelige Forholde
og viste ogsaa paa dette Felt et forsigtigt Maadehold, hvorved

1 N. F. //., II. S. 179, 231 o. fl. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free