Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedømme og Lendermandsaristokrati, 10.’30—113(1
259
opnaa at samle et saa udsøgt Mandskab til dette Tog, som de
ønskede, og at de da afskaffede mange Tyngsler, Paalæg og
trykkende Byrder, som Konger og Jarler havde lagt paa Folket, og
forvandlede saaledes Trældom til Frihed, hvilket vandt dem
megen Vennesælhed hos hele Almuen».1 Denne Efterretning
stadfæstes ved Frostathingsloven, hvis sidste Afsnit indeholder endel
Betterbøder, som Kongerne Sigurd, Eystein og Olaf havde givet,
og hvorved der tilstodes Thingforeningens Bønder Fritagelse for
visse Paalæg, eller hvorved Kronen opgav visse Rettigheder, som den
hidtil havde gjort Krav paa. Man ser, at de her nævnte Paalæg er
ganske de samme, der i Sagaerne omtales som indførte i Svein Alfivasøns
Tid, nemlig at ingen skulde forlade Landet uden med Kongens
Tilladelse, at Skibe, som seilede fra Landet, skulde yde en vis
Afgift (Landøre), at Kongen skulde have alt jordfundet Gods og
al Arv, der tilfaldt utlæg Mand i hans Utlegd, at Bønderne skulde
være forpligtede til at yde Kongen visse saakaldte Julegaver og
til at opføre alle de Bygninger, han vilde have paa sine Gaarde,
o. s. v. Nu ved vi vistnok baade af Sagaerne og af et Kapitel i
Gulathingsloven,2 at disse Paalæg i det væsentlige allerede forud
var blevne ophævede, — nogle allerede af Magnus den Gode,
andre af Haakon Magnussøn Thorefostrc, om hvem det heder, at
han ved sin Hyldning fritog Thrønderne for Julegaver og
Landøre og paa anden Maade bødede deres Ret. Men enkelte af dem
har dog maaske fremdeles vedblevet at bestaa, og ialfald synes
det vist, at for Thrøndelagens Vedkommende de af Haakon
Thore-fostre indrømmede Fritagelser atter er blevne kaldte tilbage af
Magnus Barfod, om hvem det siges, at han var meget vred over
de «Storgaver», hvorved hans Medbeiler havde vundet Folkegunst
paa Kongedømmets Bekostning, og at han, da han havde kuet
Steigar-Thores Opstandsforsøg, lod haarde Straffedomme gaa over
Thrønderne.3 Først under Magnus’s Sønner er altsaa den sidste
Rest af Svein Alfivasøns forhadte Lovgivning bleven endelig
ophævet, og Bondefriheden, som denne Lovgivning havde
indskrænket efter dansk Mønster, atter over det hele Land bleven
gjengivet sit gamle Omfang. Kongedømmet gav herved Slip paa noget
af sin Myndighed og af sine Indtægter; men desto sikrere maatte
det staa inden det saaledes begrænsede Omraade, desto mere
ubetinget maatte det anerkjendes som den lovlige Statsordens
Midtpunkt, medens der altid havde heftet et Præg af
Voldsomhed ved det, saalænge det endnu fastholdt Krav, der var ind-
1 Morkinsk., S. 156. Aagrip, Cap. 45. Snorre, Sag. Sig. Kyst. Ol., Cap. 19.
2 Cap. 148.
3 Munch, N. F. H., II. S. 489.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
