Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedømme og Lendermandsaristokrati, 10.’30—113(1
261
og de umiddelbare Repræsentanter for hans Myndighed rundt
om i Landsbygderne optræder gjennem hele det ældre Tidsrum
af vor Historie lige indtil Slutningen af det 12te Aarhundrede de
saakaldte Aarmænd, hvem det paalaa at indkræve hans
Indtægter, paase hans Ret, søge eller verge hans Sager og overhovedet
tale og handle i hans Navn og paa hans Vegne overalt, hvor han
havde nogen Interesse at varetage eller nogen Pligt at opfylde;1
om dem gjaldt det, at de skyldte Kongen alt, hvad de var, og at
deres Magt helt og holdent hvilede paa deres Tjenstforhold; men
det var saa langt fra, at dette Tjenstforhold formaaede at hæve
dem til nogen høi social Rang i Samfundet, at de tvertimod var
og stedse vedblev at være Gjenstand for en almindelig Ringeagt,
trods den vidtstrakte Myndighed, som de ofte maatte komme til
a*t øve i Egenskab af Organer for den fra Kongedømmet
udgaaende Styrelse. De ansaaes som private Tjenere, som «Kongens
Træle»,2 og var vel ofte virkelige Træle eller ialfald Mænd af
den laveste Æt; det blev nødvendigt i Loven at fastsætte en egen
personlig Ret for dem, eftersom den, der tilkom dem ifølge deres
Byrd, i Regelen var for ringe til at afgive tilstrækkelig Sikkerhed
mod Overlast, og man turde dog ikke, ligeoverfor de raadende
aristokratiske Traditioner, sætte denne Aarmandens særskilte Ret
høiere end lige med en almindelig Bondes, — halvt saa stor som
Høldens, Fjerdeparten af Lendermandens.3 En Mand af Stand —
af Herse- eller Høldsæt — kunde umuligt indlade sig paa at
overtage en slig Bestilling; det vilde for ham være det samme som
at stige mange Trin nedover paa den sociale Trappestige.
Derimod kunde han nok finde det stemmende med sin Værdighed at
gaa Kongen tilhaande som dennes Lendermand; han indtraadte
derved ikke i noget virkelig tjenende Forhold og paatog sig ingen
Forretning eller Syssel, der kunde stemple ham som Kongens
personlige Tjener, eller hvorved han kunde forspilde sin
Popularitet hos Hjembygdens Bønder og saaledes undergrave selve
Grundlaget for sin uafhængige Høvdingemagt over disse, saasom
at bestyre de Kongen tilhørende Gaarde eller at indkræve hans
Indtægter eller optræde paa hans Vegne i de private Søgsmaal,
som kunde anlægges af ham eller mod ham, eller at sørge for
Underholdning og Skyds til ham, naar han drog om paa Reiser
1 Keyser, Norges Ståls- og Retsforf., S. 207—8.
2 Man erindre t. Eks. Thore Hunds Vtring til Asbjørn Selsbane, da denne
havde paataget sig Aarmandsbestillingen i Thore Sels Sted: «{lessi för er bæöi
pi il skömm ok frænda Jiinna, ef f>at skal framgengt verda, at Jul gerist konungs
Jiræll ok jafningi hins versta manns fiöris sels.» Snorre, Ol. d. Heil. S., Gap. 128.
3 G. L. Gap. 170, jvfr. Cap. 198, hvor der tildeles Træl, som arbeider paa
Kongens Gaard, samme Het som Aarmanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
