Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Den norske Historie’]
i Landet.1 Han forpligtede sig kun i Almindelighed til at støtte
Kongedømmet ved sin Indflydelse (styrkja konungs riki) og træde
hjælpende til, hvor Aarmanden ikke formaaede at opfylde, hvad
der paahvilede ham som Organ for den offentlige
Statsmyndighed, t. Eks. hvor det gjaldt at bringe en afsagt Dom til Udførelse
eller at tage i Forvaring og afstraffe en Forbryder eller at opbyde
det ledingspligtige Mandskab i Krigstilfælde o. s. v.2 Han
optraadte, med andre Ord, i Egenskab af Lendermand, snarere som
Kongedømmets Allierede end som dets Tjener eller Repræsentant;
han kunde fremdeles betragte sig selv og betragtes af sin
Hjembygds Bønder som først og fremst deres Høvding; den
kongelige Værdighed og de kongelige Veitsler var kun en Tilgift til hans
Magt som saadan og maatte ogsaa i Begelen være en velkommen
Tilgift, siden den ikke kom i Strid med eller gjorde noget Skaar
i denne Magt. Endda ser man, at i en ældre Periode af vor
Historie Mænd af høi Byrd kunde holde sig for gode til at
modtage Lendermandstitelen eller ialtfald ikke skjøtte om at gjøre
noget for at opnaa den, skjønt dette maatte være dem en let Sag.3
Siden, da Kongedømmet havde opnaaet større Anseelse og det
var bleven fuldt befæstet i sin Plads som den lovlige Statsordens
Centrum, blev det vistnok i saa Henseende anderledes; de store
Ætter satte nu Pris paa Værdigheden og vaagede over, at den
ikke meddeltes til nogen udenfor deres Kreds; men den beholdt
dog fremdeles den samme Karakter; den blev aldrig forbunden
med nogen virkelig Embedsmyndighed; dens Indehavere indtog
aldrig en Stilling, hvorefter de kunde siges at være Organer og
Repræsentanter for den fra Kongedømmet udgaaede Styrelse i
samme Forstand, som Aarmændene og siden Sysselmændene var
det; den var og blev det ydre Udtryk for en Alliance mellem
Kongemagten og den lokale Høvdingemagt, — et Middel, hvorved
hin drog denne til sig og brugte den for sine Øiemed; udenfor
dette Forhold havde den ingen Mening, ingen raison d’étre, saa
det fulgte af sig selv, at den kun meddeltes til dem, der raadede
over en slig uafhængig Høvdingemagt, og at den faktisk vedblev
at være arvelig eller indskrænket til Kredsen, af Landets
høibyr-digste, fra gammel Tid mest gjældende Ætter. Ifølge Lovenes
Udtryk skulde Lendermanden og Aarmanden samvirke i flere
Tilfælde, eller den ene skulde træde til, hvor den anden forsømte
1 Se G. L. 214, 271. F. L. Indl. Gap. 19 o. fl. Steder i de gamle Love,
delviser, at slige Forretninger udelukkende vedkom Aarmanden.
2 G. L. 152. 253. 311. F. L. IV. 10.
3 Saaledes t. Eks. Sigurd Thoresson, Thore Hunds Broder, om hvem det
lieder: «hann var maör störauöigr, viröingamaör mikill; ekki var hann konungi
handgenginn, ok var {lörir fyrir J>eim bræörum at viröingu, er hann var lcndr
maör konungs. En heima i bünaöi, J>a var Sigurör f engan start minni
rausnar-maör.» Snorre, Ilskr. Ol. d. llell. S., Gap. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
