Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedømme og Lendermandsaristokrati, 10.’30—113(1
265
eigi dirfö til at flytja pat fram å pingum, f)ö at sjålfr konungr
væri viö; veittu hunum liö allir bændr»,1 — at han sagde til
Kongen, at «bændr vildi eigi f)ola honum ülög, ef han brvti
landsrett å f>eim; ok for sva nökkurum sinnum milli jpeira», —
ser vi ham indtage en fuldkommen tilsvarende Stilling til de
svenske Lagmænd, der, efter Snorres Udsagn, «raadede mest hos
Bønderne og svarede paa deres Vegne, naar Konge eller Jarl eller
Biskop havde noget at forhandle med dem», og denne Skildring
viser os da klart, hvorledes Lendermændene ogsaa efter
Religionsforandringen og tiltrods for det tjenstbundne Forhold ligeoverfor
Kongen kunde vedblive at være Bondehøvdinger i gammel Stil.
Men den nve Tingenes Orden, i hvilken de var optagne, drog
sine Konsekvenser i Stilhed, og Enden maatte dog blive den, at
deres Stilling forandredes. Jo mere Kongedømmet befæstedes,
desto mere maatte deres Forhold til Kongen fremhæves, desto
mere maatte de drives til at søge en Støtte for sin Magt og"
Anseelse i dette Forhold, og i samme Grad maatte de fjernes fra
Bønderne i deres Hjembygder. En lignende Indflydelse maatte
det faa, at det politiske Liv mere og mere drog sig ud af de
engere Kredse, hvori Folket oprindelig havde været delt. Saalænge
disse Kredse endnu bevarede sin fulde Autonomi, saalænge
Stammeforfatningen stod ved Magt, var en virksom Deltagelse i
det politiske Liv mulig for et stort Antal af Ætter, der siden mere
og mere trængtes tilbage i en blot privat Tilværelse. Vi maa —
som tidligere udviklet2 — forestille os, at i Stammeforfatningens
Tid hvert Herred, hvert Fylke har været styret af et Forbund af
Ætter, i Lighed med, hvad der siden blev Tilfælde inden de
islandske Thingkredse; den øverste Ledelse har været lagt i
Hersernes og Fylkeskongernes Haand; men omkring hver Herse stod
— ligesom om den islandske Gode i Fristatens Velmagtsdage —
en tætsluttet Kreds af Storbønder, der maaske mangengang ikke
gav ham meget efter i Magt, og til hvem han støttede sin
Indflydelse. Ved det norske Biges Grundlæggelse blev de
høibyr-digste og mest formaaende af disse Ætter — og da naturligvis
først og fremst Hersernes — optagne i Lendermandsklassen og
fik derved, foruden den Magt, de vedbleve at øve inden de
engere Kredse, i hvilke de hørte hjemme, tillige Del i hele Landets
Fællesstyrelse. De øvrige, hvem Kongerne ikke fandt det
nødvendigt at knytte til sig i et saadant nærmere personligt Forhold,
vedblev derimod at være henviste til den Indflydelse, de kunde
1 Han «var meget kyndig i Lovene; det skortede ham heller ikke paa
Djærvhed til at fremsætte sin Mening, om end Kongen selv var tilstede, og alle
Bønderne sluttede sig til ham.» Snorre 1. c.
2 Se 1ste Del, S. 122—30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
