Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Den norske Historie’]
gjøre gjældende paa Thingene i deres Hjembygder. Og eftersom
disse Thing — Herreds- og Fylkesthingene — nedsattes til at
blive blotte Domstole, hvor private Retstrætter afgjordes,
eftersom Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse tabte sig, medens
Landsstyrelsen vandt i Betydning, blev altsaa disse Ætter mere
og mere udestængte fra en direkte og virksom Deltagelse i det
politiske Liv. Men Følgen heraf maatte igjen være, at den sociale
Afstand mellem det høiere Aristokrati (Lendermændene) og det
lavere (Holdernes, Storbøndernes) blev større, end den før havde
været. Saalænge Familjegodset ogsaa for Hølden var Basis for
en politisk Herskerstilling, har han deri havt en Opfordring til
at holde det sammen, der kunde virke sterkere end den
naturlige Tendens til at dele lige mellem Børnene; men, eftersom denne
Opfordring tabte sig, maa der inden Holdernes Kreds være
begyndt en stadig voksende Udstykning, medens
Lendermands-ætterne derimod kunde holde sine Godser samlede, ja endog,
gjennem sin offentlige Stilling, havde en Leilighed til at forøge
dem, hvilken vi ser, at de ialtfald i den senere Tid ikke forsømte
at udnytte.1 Den ene Del af det fordums tætsluttede
Fylkes-aristokrati er saaledes bleven trykket mere og mere ned, medens
den anden holdt sig eller endog hævedes et Trin høiere i social
Henseende. Hertil kom nu endelig, at det, ved den Udvikling,
som Lovgivningen flk efter Rigets Samling og Kristendommens
Indførelse, maatte blive mere og mere vanskeligt for
Lendermændene at tilegne sig den Lovkundskab, der var nødvendig for
at kunne fungere som «Lagmænd» paa Thingene eller som
Bøndernes juridiske Raadgivere og Forligsmæglere i deres indbyrdes
Retstrætter. Det krævedes nu, for at udfylde disse Hverv, en
mere speciel Uddannelse, hvortil Lendermanden neppe altid havde
Tid eller Kald, og Adgangen til at opnaa en saadan Uddannelse
maatte desuden, efterat Kongedømmet havde faaet en afgjørende
Indflydelse paa Lovgivningens Udvikling og man havde begyndt
at nedskrive Lovene, blive lettere for Mænd ogsaa udenfor de
gamle Høvdingætter, til hvilke den traditionelle Lovkundskab
engang havde været indskrænket. Ogsaa paa denne Maade
fjernedes Lendermanden fra Kredsen af Hjembygdens Bønder.
Nu er det vistnok saa, at de her omtalte Forhold endnu i den
første Fjerdedel af det 12te Aarhundrede ikke havde mere end
begyndt at gjøre sig gjældende, eller at de ialtfald endnu da ikke
paa langt nær havde øvet sin fulde Virkning. Først ved denne
Tid — i de sidste Aartier af det Ilte eller de første af det 12te
Aarhundrede — synes den skriftlige Optegnelse af de gamle Rets-
1 Aschehoug, Statsforfatningen i Sorge og Danmark, I. S. 100 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
