Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedømme og Lendermandsaristokrati, 10.’30—113(1
267
vedtægter at være kommet i Gang.1 Vi kan af Beretningerne 0111
Sigurd Ranessøns Proces se, at det endnu i Magnus Barfods
Sønners Styrelsestid hyppigt var Tilfælde, at Lendermændene
optraadte som de juridiske Autoriteter, til hvilke man paa Thingene
henvendte sig i tvivlsomme Retsspørgsmaal; saaledes nævnes
Lendermanden Jon Mörnef som «Lagmændenes» Ordfører (mestr
forgangsmaör laganna), da Kong Eystein opfordrede dem til at
erklære, 0111 ikke Søgsmaalet mod Sigurd Banessøn var bleven
forspildt ved de Formalitetsfeil, hvori man havde gjort sig
skyldig; en anden Lendermand, Bergthor Bokk, nævnes blandt dem,
der i denne Sag afgav sin Orskurd, og endnu en tredie, Sigurd
Sigurdssøn af Hvitastein, omtales ved den samme Leilighed som
den allerforstandigste, det vil da efter Sammenhængen sige:
lovkyndigste Mand i Norge.2 Vi maa fremdeles tænke os, at om end
den Omstændighed, at en stor Del af de engang herskende
Hølds-ætter mere og mere udestængtes fra selvstændig Deltagelse i det
politiske Liv, virkede til at befordre Udstykningen af deres
Jordegodser, saa varede det dog længe, inden denne Udstykning antog
slige Dimensioner, at den hele Klasses sociale Rang og Stilling
derved blev i væsentlig Grad forandret; vi maa tænke os, at
Holderne endnu ved det her omtalte Tidspunkt for en stor Del
fastholdt sine aristokratiske Sedvaner og Traditioner, og at de endnu
da ikke paa langt nær var sunkne ned til at blive en blot og bar
Almue. Men paa den anden Side kan det vel neppe være
tvivlsomt, at Afstanden i social Henseende mellem Lendermanden og
den almindelige Høld var større i Begyndelsen af det 12te
Aarhundrede, end den havde været i Begyndelsen af det Ilte. Ingen
enkelt Lendermand kunde i Magnus Barfods Sønners Tid optræde
med et politisk Vælde, der lignede det, hvormed engang
Rygekongen Erling Skjalgssøn eller Einar Thambarskelver havde
optraadt. Naar vi læser om Erling, at han omgav sig med en Hird,
der ikke gav Kongens noget efter, at han jævnlig havde 200 (240)
Mand eller flere hos sig, foruden Træle og Tjenestetyende,3 at
han i Løbet af et Par Dage samlede en Styrke af 17—1800
væbnede Mænd og i Spidsen for denne tvang Olaf den Hellige til at
ophæve Dødsdommen over Asbjørn Selsbane,4 eller om Einar
Thambarskelver, at han og hans Søn stødte med 13 Skibe til
Magnus den Gode, da denne foretog sit første Tog til Danmark
for at kue den af Svein Estridssøn vakte Opstand,5 at han siden,
1 Se A’. Maurer, «Die Entstehungszeit der ålt. Gulapingsliig» og «Die
Entstehungszeit d. ält. Frostu})ingslög» i Abhandl. der bayerschen Akademie der Wissensch. I. Glasse,
XII. Rd. III. Abth. og XIII. Rd. III. Abth.
2 Jvfr. Hertzberg, Grundtrækkene etc., S. 1111 65.
3 11 sk., Ol. d. Heil. S., Cap. 21 og 22.
* Ibid., Gap. 127.
5 Jvl’r. Munch, X. F. II., II. S. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
