Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(58
Den norske Historie
da Fiendskabet mellem ham og Harald Haardraade var bleven
aabenbart, pleiede at optræde med 8—9 Langskibe og et Følge
af 000 væbnede Mænd, saalænge Kongen opholdt sig i det
Thrond-hjemske, og at han var saa mægtig, at Harald ikke vovede at
binde aabent an med ham, men maatte finde sig i, at han i
Spidsen for sine Huskarle ligefrem traadte Lov og Ret under Fødder1:
da er dette Træk, hvorved Hovederne for de store
Lendermands-ætter endnu fremstiller sig mere som virkelige Fyrster end som
blotte Medlemmer af et Aristokrati, og hvortil vi i den følgende
Tid neppe møder noget jævnbyrdigt Sidestykke. Deres Magt var
altsaa sunken; men til Gjengjæld synes deres ydre Fornemhed at
være steget, og det ene var vel endog en ligefrem Følge af det
andet eller stod i Sammenhæng dermed. Lendermændene droges
mere og mere til Hoffet og tilegnede sig de der indførte nye
Moder, medens Hølderne, der levede hjemme paa sine Gaarde,
bedre fastholdt det gamle Levesæt. De adskilte sig derved fra
disse paa en mere iøinefaldende Maade og kunde af den samme
Grund heller ikke vedblive at være saa populære blandt dem.
De havde faaet mere at sige som Kongens selvskrevne
Raad-givere og Deltagere i hans Myndighed; til Gjengjæld maa deres
Rolle som Forligsmæglere og Raadgivere for Hjembygdens
Bønder være blevet af mindre Betydning for dem. Man ser dem vel
endnu optræde som de juridiske Autoriteter paa Thingene; men
de kan ikke længer have betragtet den Opgave: at kjende og
bevare Lovene, som noget væsentligt for sin Stilling eller noget
fra denne uadskilleligt. Medens deres Ætter engang helt havde
tilhørt de frie Bondesamfund og som disses Spidser staaet i en
skarp Opposition til Kongedømmet, syntes de nu snarest at
indtage en Stilling midt imellem Kongedømme og Folk, knyttet til
begge, støttende sin Magt til begge, — en Stilling, der har fundet sit
Udtryk i vore ældste bevarede Love, naar disse fastsætter, at
Lendermanden i Tilfælde af visse Forseelser eller Forsømmelser
af den ham paahvilende Skyldighed skulde bøde halvt til Kongen
og halvt til Fylkesbønderne, hvorimod Aarmandens Bod i
lignende Fald helt skulde tilfalde disse sidste.2 De havde nærmet
sig til at blive en særskilt Samfundsklasse, medens deres
Egenskab af Stammefyrster eller Hoveder for indbyrdes uafhængige,
1 11 skr., Har. Haardr. S., Cap. 44 og 45. Flateyjarb., III. S. 344—45.
2 G. L. Cap. 71: «Ef maör seir skulldar mann mansale .... J>a er hann
seccr .xl. marca .... En ef lendr martr seir, f>a scal hann halft kononge
giallda, en halft fylkismonnum. En ef armaÖr konongs seir, f»a scal hann
giallda .xl. marca fylkismonnom.»
Gl. L. Cap. 152: «Nu scal armaör konongs æöa lendrmaör fa bana til ellar
giallda .xl. marca; {iat fe eigu bændr at hava er armaör scal giallda. En
konongr f>at fe halft, er lendr maör scal giallda, en bændr halft.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
