Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedømme og Lendermandsaristokrati, 10.’30—113(1
269
selvstyrende Kredse var traadt tilbage. De maatte mindre end
før føie sig som tilhørende de enkelte Landsdele, hvor deres
Ætter hørte hjemme, og mere den hele Ståt eller det hele Hige.
Men heri laa igjen en Opfordring for dem til at slutte sig
indbyrdes nøiere sammen; ved disse Forhold betingedes Dannelsen
af et’nyt Lendermandsparti, der forfulgte mere eller mindre
bestemte Partiformaal inden Staten, og hvis Politik tilsidst maatte
komme i Strid baade med Kongedømmets og de menige Bønders
Interesse. Herskesygen og den urolige, krigerske Aand var endnu
levende i deres Ætter; men de ydre Forhold, under hvilke
denne Aand kunde gjøre sig gjældende, var forandrede, og
derefter maatte den lempe sig; det var ikke længer i Egenskab af
Bøndernes Ledere og Talsmænd ligeoverfor Kongedømmet, at de
kunde vente at gjøre sig mest gjældende; deres*Ærgjærrighed
maatte føres ind paa nve Veie og ledes til at opstille njæ
Formaal; de maatte nu, da de ikke længer kunde tænke paa at hævde
sig en Bolle som helt uafhængige Høvdinger eller formaaede at
byde Kongedømmet Trods, søge at drage dette ind i sin Interesse
og at herske gjennem det; det maatte, efterat deres suveræne
Herskerstilling udenfor Enhedsstaten var brudt, blive deres Opgave
at sikre sig en indflydelsesrig Plads indenfor samme.
Enhedsstaten var knyttet til Kongedømmet, hvis Bet nu havde
opnaaet fuldkommen Anerkjendelse; men denne Bet opfattedes
fremdeles som en rent personlig. Vi gjenkjender heri, som allerede før
fremhævet, et for alle germaniske Folk i Middelalderen fælles
Træk; vi møder hos dem alle en Tilbøielighed til i den offentlige
Myndighed først og fremst at se en privatretlig Herlighed; men
denne Tilbøielighed var hos det norske Folk bleven skarpere
udpræget, dybere rodfæstet end hos noget andet ved de for Norge
eiendommelige Samfundsforhold og historiske Traditioner.
Allerede Hersens Værdighed var, ved at knyttes til den enkelte
Odels-gaard, hvor Thingkredsens fælles Hov stod, bleven et Arvegods
i Ætten, og denne Udvikling fortsattes paa Island derhen, at
Godordet endog kunde deles eller blive Gjenstand for Kjøb og Salg.
Harald Haarfagres Kongedømme flk en hermed
overensstemmende retslig Opfatning. Det var grundet ved en Erobring, der
i Løbet af faa Aar omstyrtede den hidtil bestaaende Statsorden,
og stod saaledes fra først af i en skarp Isolation ligeoverfor de
øvrige Organer for Folkets offentlige Liv; det opretholdtes ved
det Indtryk, som Grundlæggerens Personlighed og aldrig
svigtende Seierslykke havde gjort, og opnaaede fuld Legitimitet ved
de to Olafers kirkelig-religiøse Glorie. Saaledes knyttedes det
stadig fastere til den Æt, der fra først af havde grundet det; det
gjaldt og vedblev at gjælde som en Odel i Harald Haarfagres og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
