Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Den norske Historie’]
Olaf den Helliges Æt, paa hvilken alle Ættens mandlige
Medlemmer havde Krav, og som kunde skiftes mellem Arvingerne lig
enhver anden Odel. En saadan ubetinget Arvelighed og
Delbar-hed af Kongedømmet kunde synes uforenelig med de Opgaver,
som efterhaanden var tilfaldne det, og den forandrede
Stilling, som det efterhaanden havde indtaget ligeoverfor Folket. Det
var ikke længer, som i Harald Haarfagres Tid, en blot Voldsmagt,
som man bøiede sig for, men som ingen Plads havde inden den
anerkjendte lovlige Statsorganisation, heller ikke — som forud
for Harald Haarfagres Optræden og siden, da Haakon
Adalsteins-fostre havde gjengivet Bønderne Odelen og ladet sin Faders
monarkiske System falde, — en blot Værdighed, hvormed var
forbunden en til visse Tilfælde indskrænket Førerrolle og visse
Indtægter og personlige Forrettigheder. Dets Karakter var ikke blot
nu en fuldkommen legitim; det havde ikke blot opnaaet en
religiøs Sanktion, men det var tillige kommet i Besiddelse af en
virkelig styrende Myndighed over Land og Folk. Det havde
Ledelsen af Kirkevæsenet i sin Haand. Det greb allerede virksomt ind i
den lokale Administration gjennem sine Ombudsmænd, der skulde
være tilstede ved de ordentlige Thing og have Indseende med, at
disse blev holdte til de fastsatte Tider, — hvem det paahvilede
at holde grebne Forbrydere i Varetægt, at sørge for Eksekution
af de over dem fældede Domme,1 at paatale visse Lovbrud,2 og
at hjælpe enhver til sin Ret, der krævede det og havde Hjælp
behov.3 Ved Olaf den Helliges reformatoriske Virksomhed, der
ikke blot havde grundlagt den kirkelige Lovgivning, men ogsaa
udbredt sig over den verdslige, og som havde knyttet Olafs Navn
paa en uopløselig Maade til Landets gjældende Ret, var der skabt
en Tradition, der maatte aabne Adgang ogsaa for de følgende
Konger til at øve Indflydelse paa Lovgivningen. Vi ser endelig,
at det allerede tidligt blev Skik, at Retstrætter henskjødes under
Kongens Afgjørelse, og vi kan ikke tvivle paa, at denne Skik er
bleven stadig mere almindelig, eftersom Kongedømmets Anseelse
voksede og det flk en sikrere Grund at staa paa i den almindelige
Opinion. Men denne dets styrende Myndighed havde endnu ved
det her omhandlede Tidspunkt mere en faktisk end en retslig
Karakter. En Konge, som havde Evne og Leilighed dertil, kunde
udfolde en meget omfattende Virksomhed som Lovgiver eller
Dommer og Forligsmægler i private Retstrætter; men en slig
Virksomhed gjaldt endnu ingenlunde som noget, der tilkom ham
eller paahvilede ham ifølge hans Stilling, som en Del af hans
1 G. L. Cap. 152, 253, 259 o. fl.
2 G. L. Cap. 32, 187, 202, 214, 256 o. fl.
3 G. L. Cap. 35, 37. Jvfr. Keyser, Retsforf., S. 207.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
