Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Den norske Historie’]
over Undersaatternes Ve og Vel. Det syntes ikke at være til for
Folkets Skyld, men kun for sin egen. Det opfattedes ikke som
en Repræsentation af Folket, men som noget dette sideordnet, —
en særskilt Magt eller Ret, hvis Forhold til al anden Magt og Ret
i Samfundet omsider var blevet et Forbund, istedetfor at det før
havde været en Krig, men som dog fremdeles stod for sig og havde
sin Grund i sig selv. Og saalænge denne Opfatning af
Kongedømmet endnu fastholdtes, kunde man ikke finde det stridende
mod dets Væsen og Øiemed, at det deltes, eller at det gik i Arv
som anden privat Eiendom.
Slige Delinger havde allerede, siden Olaf den Helliges Fald,
flere Gange fundet Sted. Magnus den Gode havde maattet tage
sin Farbroder Harald til Medkonge, efterat han i flere Aar havde
styret Riget alene. Det heder, at Lendermændene i Magnus’s
Omgivelse fraraadede ham at gaa ind paa Haralds Fordring, da
den første Gang blev fremsat, og at deres Formand, Einar
Tham-barskelver, paa deres Vegne udtalte, at de hidtil kun havde tjent
én Konge ad Gangen, og at de ingen Lyst havde til at tveskiftes
mellem Høvdinger.1 Det har vel snarere været, fordi de ventede
at finde en streng Herre i Harald, end fordi de var
gjennemtrængte af Principet om Rigets Enhed og Udelelighed, at de
denne Gang gav et sligt Svar; man ser nemlig, at
Lendermændene senere var noksaa villige til at «tveskiftes mellem
Høvdinger», og at de endog fandt sin Regning ved slige Tveskifter, der
aabnede et nyt Spillerum for deres Ærgjærrighed. Efter Harald
Haardraades Fald toges begge hans Sønner til Konger, efter Olaf
Kyrre hans Søn og hans Brodersøn, og efter Magnus Barfod alle
hans tre i Norge gjenlevende Sønner. Man skulde, efter de i
Kilderne brugte Udtryk, tro, at det baade ved den sidstnævnte og
de to foregaaende Leiligheder ikke blot var Kongedømmet, men
selve Biget, der deltes. Det heder nemlig om Harald Haardraades
Sønner, at den ene tik nordre og den anden østre Luten af
Landet;2 om Haakon Thoresfostre, at han blev taget til Konge over
den samme Halvdel af Landet, som hans Fader havde havt før
ham,3 og ohi Magnus Barfods Sønner, at Sigurd tik den østre Del
af Landet at raade over i Hensyn paa Veitsler og Skatter,
Ey-stein den nordre, medens Olafs Trediedel under hans
Mindre-aarighed blev styret af begge de ældre Brødre.4 Det er dog
rimeligst, at Delingen kun har vedkommet Krongodset og de kongelige
Indtægter, medens Riget selv fremdeles er bleven betragtet som
1 Morskinskinna, S. 17; jvfr. Thjodrek Munk, Cap. 27 (Ser. HR. 1)1). V. S. .135).
2 Morkinskinna, S. 121. Jvfr. Aagrip. Cap. 37 (For nm. S., X. 408).
3 Snorre, Hskr., Magn. Barf. S., Cap. 1.
4 Morkinsk., S. 156.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
