Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Den norske Historie’]
Stammeaanden atter kunde røre sig under Bevarelse af den nye
Statsordens Former.
Vi har allerede i, hvad der skete efter Olaf Kyrres Død, seet
en Bebudelse af, hvorledes Lendermændene vilde komme til at
udnytte Thron-Arvefølgens Tilfældigheder og den raadende
privatretlige Opfatning af Kongedømmet til Fordel for sin egen
politiske Indflydelse og til Skade for Rigets Enhed. Naar flere af de
mægtigste Høvdinger saa ivrigt støttede Haakon Thoresfostres
Krav paa Del i Kongedømmet efter Farbroderens Død, da havde
de vistnok Medhold i den vedtagne Arvefølgeorden; men man ser
tillige, at det ikke var Respekt for Retten alene, der bestemte
deres Optræden, og hvad de foretog sig efter Haakons Død røber
ialtfald Tendenser, der førte videre. Disse Tendenser, for hvem
Hævdelsen af de optrædende Kongsemners Ret kun var Paaskud
og Kongedømmet selv et blot Skjul eller Navn, bag hvilket de
dækkede sig, fik stadig ny Næring gjennem den Usikkerhed og
Splittelse i Landets øverste Styrelse, der var en Følge af de
gjældende Thronfølgeregler, og kunde tilsidst gjøre sig gjældende med
bedre Held og under gunstigere ydre Vilkaar end i Steigar-Thores
og hans Forbundsfællers Opstandsforsøg.
Forfatteren af Kongespeilet, der levede paa en Tid, da
Principet om Kongedømmets Udelelighed omsider var slaaet fast,
siger etsteds, idet han øiensynlig tænker paa Thronkrigene efter
Sigurd Jorsalfarers Død: «Naar det bærer saa til, at den Konge,
der har styret Riget, falder fra, efterladende flere Sønner, og alle
de, der nedstammer fra dem, som før pleiede at raade for
Landsstyrelsen med Kongen, er unge herskesyge Mænd, og man saa
vælger et saa daarligt Raad, at alle Kongesønnerne paa én Gang
beklædes med kongelig Værdighed og Titel, da kan det Rige
kaldes en Spillebold for Skjæbnens Luner og betragtes saa godt som
fortabt; thi da saaes Uaarets Frø og Ufredens Korn i det store.
Smaakongerne nemlig, som allerede har sønderslidt Riget, slider
ogsaa Folkets Hengivenhed i ligesaa mange Dele, og enhver af
disse Høvdinger søger at skaffe sig Venner, som han bedst kan.
.... Da begynder enhvers Venner at tale og minde om,
hvormeget den Konge kunde skaffe sig, der før styrede Riget, baade
af Folk og Gods eller andet, han attraaede, og ved hver saadan
Paamindelse er det næsten, som man opæggede hver sin Høvding
til at drage mere under sig, end han har.»1 — I disse Ord er det
udtalt, at Lendermændenes Ærgjærrighed og Herskesyge var et
Hoveddrivjul i Thronkrigene. De kunde ikke længer, som før,
være Konger hver i sin Hjembygd; men der aabnedes for dem
1 Kongespeilet, Christiania-L’dg. S. 75-/6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
