Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
27o
en Leilighed til at agere Kongemagere, der syntes at skulle
erstatte dem, hvad de havde tabt. Og en ny Magt havde hævet sig
Side ont Side med dem i Geistligheden, der var bleven sterk nok
til at prøve paa at unddrage sig sit gamle Uafhængighedsforhold
til Kongedømmet, og hvis politiske Ærgjerrighed kunde række
Haanden til deres egen eller frembyde nye Støttepunkter for den.
II. KIRKEN OG KRISTENDOMMEN 1030—1130
De første Skridt til Grundlæggelsen af en særegen norsk
Kirkeordning maatte selvfølgelig ske samtidig med, at Kristendommen
indførtes, og som det var Kongerne, fra hvem
Kristendoms-paabudet udgik, og ved hvem det blev gjennemført, maatte det
ogsaa blive dem, der fra først af tog denne Ordning i sin Haand.1
Allerede Olaf Tryggvessøn og Olaf den Hellige lod bygge
Kirker i hvert Fylke, — i det Norden- og Vestenfjeldske en, i Viken
to og paa Oplandene, der sidst blev kristnede, endog tre i hvert —,
og Olaf den Hellige tillagde disse Kirker Præbender af Kronens
Eiendomme. «Han gav,» heder det, «efter Biskop Grimkells Raad
(iods til de Kirker, som Olaf Tryggvessøn havde ladet reise,
saaledes at en veiet Mark Sølv skulde udredes aarlig til hver
Fylkes-kirke af de Jorder, der laa til dem.» Eftersom Kristendommen
bedre befæstedes og Behovet af flere Prester og Kirker gjorde
sig gjældende, byggedes dernæst over en stor Del af Landet, —
ialtfald i de til Viken og Gulathingslagen hørende Fylker, —
særskilte Kirker for hvert Fylkes Underafdelinger, — for Herrederne
eller, som de i Gulathingslagen tillige benævntes, Fjerdingerne og
Aattingerne. Ogsaa af disse er vistnok mange blevne til allerede
i Olaf den Helliges Tid. Man ser endelig, at det i Norge, som
paa Island, allerede fra Kristendommens første Tider var
sedvan-ligt, at Høvdinger eller andre Mænd, der havde Raad dertil, lod
opføre Kirker paa sine egne Gaarde og til sit eget private Brug.
Landet lik saaledes tre Slags Kirker af indbyrdes forskjellig Bang:
de ældste og fornemste, Fylkes- eller Hovedkirkerne, der var
byggede af Kongerne, og til hvis Underholdning der var lagt Gods
af Kronens Eiendomme; Herredskirkerne, som vistnok fordetmeste
er blevne byggede af Bønderne i hvert Herred; endelig
Høgendes-kirkerne eller de rent private Kapeller. Til disse tre Slags Kirker
svarede nu ogsaa tre Klasser af Prester: Fylkespresterne, som
beskikkedes af Kongen2 og havde sit Underhold af det af Konge-
> Det følgende efter Munch, N. F. H., I., 2. S, 634 ff. Keyser, Kirkehist., I.
S. 91, 172 ff. A’. Maurer, Rekehrungsgesch. d. norw. St., II. S. 642-50.
1 Sverres Stridsskrift mod Geistligheden, Anhang til Christiania-Udg. uf
Kongespeilet, S. 186; Sverres Saga (Ungers Udg.), Cap. 109. — Jvfr. Keyser, Kirkehist. /.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
