Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
I)en norske Historie
«en mægtig Konge, der sad i Syden og havde underlagt sig
Æser-nes Rige»,1 og Korset var lians «sigrmark», som Hammeren for
Thor; man dannede sig paa egen Haand et efter disse, halvt eller
helt hedenske, Forestillinger lempet Credo som det bekjendte,
der tillægges Thrond i Gata:
og om hvilket han bemerkede, da der blev ytret Tvivl om dets
Rigtighed: «Det er nu saa, som Du nok ved, at Kristus havde
tolv Læresvende eller flere, og de brugte hver sit Credo. Jeg har
nu ogsaa mit Credo, og der er mange Credo’er, og de behøver ei
alle at være ens for at være rigtige.» — Hvad der fra først af
optoges af den nye Religionslære, synes overhovedet at have
indskrænket sig til de mere paa Overfladen liggende Forestillinger,
der nogenledes kunde bringes i Sammenhæng med den hedenske
Livs- ogVerdensopfatning; Kristendommens dybereliggende
Hoveddogmer derimod træder saagodtsom aldeles ikke frem i
Traditionerne vedkommende Omvendelsesverket, og der er ogsaa al
mulig Grund til at tro, at de kun har spillet en meget
underordnet Rolle ved dette, at den overveiende Flerhed af de
nyomvendte neppe har kjendt dem, endsige forstaaet dem. Det kunde
lidet nytte at tale om Menneskets Syndighed og Svaghed til Mænd,
der var opdragne i Vikinglivets Skole. Det vilde have været at
stænge deres Hjerter for den nye Lære, om man havde lagt
nogen Vegt paa Fortællingen om Kristus’s Lidelser og haanlige
Død, da de allerhelst, for at kunne slutte sig til ham, vilde
forestille sig ham som den store Høvding, hvem Lykken stadig følger,
og som ikke lader sig kue af sine Fiender. Den himmelske Fred,
som Kristendommen lovede sine Rekjendere, kunde ikke være
noget synderlig virksomt Lokkemiddel hos et Folk, hvis Natur
var saa stridbar, og som paa egen Haand havde opgjort sig et
Lyksaligheds-Ideal af en saa helt modsat Art, og hvad
Skildringen af Helvedsstraffene angaar, der spillede en stor Rolle i
Omvendelsesverket hos andre Folk med svagere Nerver og en mere
fængelig Indbildningskraft, da er der heller intet, som tyder paa,
at den har været brugt i nogen fremtrædende Grad til at vinde
Nordmændene for den nye Lære, eller at den har gjort noget
Indtryk paa dem.
Saadanne var altsaa de aandige Tilstande hos den første kristne
Generation i Norge. Dens Kristendom var og maatte være, seet
fra et strengt religiøst Standpunkt, kun et Navn. Hvorledes nu
Givne er Engle gode,
Gaar jeg ei i Verden ene,
Mine Fjed følge
Fem Guds Engle.
Jeg beder Bøn for mig,
Bære de den for Krist,
Syv Salmer synger jeg,
Sørge Gud for mit Vel,
1 Se Eilif Gudrunarsøns Kvad om Kristus, citere/ hos Keyser, Kirkehist., I. S’. 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
