Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
287
denne Kristendom har udviklet og befæstet sig hos de nærmest
følgende Generationer, derom er vi, som sagt, fordetmeste
henviste til blotte Gisninger. Paa det religiøse endnu mere end paa
det politiske Felt afløstes den voldsomme Bevægelse af en næsten
fuldkommen Ro, og Omvendelsesverket synes, saa ukristeligt det
end havde været drevet, alligevel i en ydre Forstand at have løst
sin Opgave paa en Maade, der intet lod tilbage at ønske. Der er
intet Spor af, at siden 1030 nogen hedensk Reaktion fandt Sted,
eller at den gamle Religion, da den en Gang havde ligget under,
beholdt Kraft nok til at vinde noget af det tabte Terræn tilbage,
saa at den atter kunde træde frem paa Overfladen.
Kristendommen formaaede, skjønt den var paanødet Folket, alligevel at
opretholde sig ved sin egen Kraft, uden nogen yderligere Indskriden
af den verdslige Arm. Og det kan selvfølgelig ikke drages i Tvivl,
at den, under dette sit ubestridte ydre Herredømme, har befæstet
sig ogsaa i en indre Forstand, forsaavidt som dens Lærdomme
er blevne stadig mere alment bekjendte og anerkjendte, medens
paa den anden Side de fra Hedenskabet stammende religiøse
Forestillinger mere og mere har traadt tilbage og er sunkne ned
til en blot Overtro, som man ikke turde rigtig vedgaa. Men at
Kristendommens religiøse Ideer skulde, ved det nærmere
Kjendskab, have gjort et dybt Indtryk paa Folkets Sind, at den kjølige
Tilslutning eller blot formelle Underkastelse hos den første kristne
Generation skulde allerede hos de nærmestfølgende Generationer
have givet Plads for en virkelig inderlig Tilegnelse, der kunde
afføde et religiøst Liv, i sit Væsen og Princip forskjelligt fra det
hedenske: derom foreligger intet Vidnesbyrd, og dette synes i
sig selv fuldkommen usandsynligt. Vi hører om, at
Olafsdyrkel-sen, allerede i den nærmeste Tid efter den hellige Konges Fald,
vandt en overordentlig Udbredelse hos Nordmændene, og at man
valfartede i store Skarer til hans Helligdom og skjænkede Gaver
til den; men ligesom denne Helgen ved sit Liv og sine Bedrifter
havde en meget national og meget ukanonisk Karakter, saaledes
synes ogsaa hans Dyrkelse, der blev det mest fremtrædende Træk
i Nordmændenes religiøse Liv efter Kristendommens fuldkomne
Indførelse, snarere at "have smagt af den gamle Religion end af
den nye; den hellige Olaf traadte med sit røde Skjæg og sin Økse
næsten ganske i Thors Sted i Folkets Opfatning; han blev, hvad
denne havde været, Landets Skytsguddom (dets Landaas) og var,
som denne, stadig paafærde mod Jøtner og onde Vætter. Vi ser,
at Nordmændene allerede tidligt foretog hyppige Valfarter til
hellige Steder udenfor Norge, og at de, da Korstogene var begyndte,
tog Del i disse paa en, i Forhold til Landets og Folkets Kræfter,
meget fremtrædende Maade; ogsaa heri gjenkjender vi snarere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
