Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
I)en norske Historie
en Ytring af den hedenske Vikingaand end af en ny kristelig
En-thusiasme. Den samme Respekt for den fuldbragte
Kjendsgjerning, der i saa høi Grad havde lettet Kristendommens Indførelse,
og som havde sikret dens ydre Herredømme, efterat den først
engang var bleven lovlig anerkjendt, maatte paa den anden Side
medføre, at man vedblev at staa i et meget kjøligt og udvortes
Forhold til den, ogsaa efterat dens Lærdomme var blevne bedre
bekjendte, at den vedblev at opfattes mere som en Lov, som
man bøiede sig for, og som man ansaa sig forpligtet til at lyde,
end som en Lære, hvilken det var det enkelte Menneskes Sag at
tilegne sig, at granske og fordybe sig i. At Kongerne fremdeles
stod i Spidsen for Kirkevæsenet, maatte ogsaa bidrage til, at
denne Opfatning blev fastholdt. Og hvad Religionens nærmeste
Tjenere angaar, Presterne, der levede blandt sine Sognebønder og
delte deres Levevis, som præsiderede i deres Ølgilder med sine
Koner ved Siden, og som, hvis man kan slutte af, hvad der fra
en senere Tid er bekjendt om det norske Presteskab, ikke
adskilte sig fra dem, ialtfald ikke paa nogen fordelagtig Maade, i
Hensyn paa Seder, da skulde heller ikke disse kunne fremkalde
nogen Forestilling hos Folket om, at den nye Religion var mere
end blotte ydre Forskrifter, at den var noget i sit Princip
forskjelligt fra, hvad den gamle havde været.
Der er, efter dette,fuld Grund til at antage,at, om end
Kristendommen har befæstet sig mere og mere hos de nærmestfølgende
Generationer efter Omvendelsesverkets Gjennemførelse, saa er dog dette
kun eller væsentlig kun skeet ved Sedvanens og Lovens Magt hos et i
eminent Forstand konservativt og lovlydigt Folk. Og det synes
da paa Forhaand lidet rimeligt, at en Lære, der fra først af var
og fremdeles vedblev at være tilegnet paa en saa overfladisk og
udvortes Maade, og som i sin inderste Kjerne var saa stridende
mod Folkets hele Natur, skulde have kunnet virke til at hæve
Folkets Moral. Alligevel har man talt om den formildende og
forædlende Indflydelse, som Kristendommen øvede paa
Nordmændene allerede i de første Menneskealdere efter dens Antagelse,1
og man har ment at have Reviser for denne formildende og
forædlende Indflydelse. Adam af Bremen, der skrev i Olaf Kyrres
Tid, giver Nordmændene det bedste Skudsmaal for Kristendom
og gode Seder. «Norge er,» siger han, «formedelst sine barske
Fjelde og" sin umaadelige Kulde det ufrugtbareste af alle Lande,
alene skikket for Fædrift .... Derfor opfostrer det ogsaa de
kjækkeste Krigere, som ei er blødgjorte ved Afgrødens Overflod,
og som oftere angriber andre end selv angribes.....Tvungne
1 Se t. Eks. Keyser, Kirkehist., I. S. 121 og 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
