Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
289
af Fattigdommen i Hjemmet, farer de hele Verden om og
hjemfører ved sine Sørøvertog andre Landes Rigdomme, afhjælpende
paa denne Maade sit eget Lands Mangel. Men, efterat de har
antaget Kristendommen og er blevne gjennemtrængte af bedre
Lærdomme, har de nu lært at elske Freden og Sandheden, at
nøies med sin Armod, ja at adsprede det samlede og ikke som
før at samle det adspredte. Og skjønt de alle fra først af har
været trælbundne under Troldmænds skjændige Kunster,
bekjen-der de nu med Apostelen enfoldigen Kristum, ham den
korsfæstede. De er de mest afholdende af alle Mennesker og elsker
i høi Grad Tarvelighed og Maadehold saavel i Hensyn paa Spise
som Seder. Derhos har de en saa stor Ærefrygt for Prester og
Kirker, at den neppe gjælder for en Kristen blandt dem, der
ikke daglig skjænker Gaver til Messen, som han har hørt. Men
Daab, Konfirmation, Alteres Indvielse og Ordination til de hellige
Grader kjøbes meget dyrt hos dem ligesom hos Danerne, hvilket,
som jeg tror, kommer af Presternes Vindesyge, fordi Barbarerne
endnu ei kjender til Tiendeydelsen og derfor nødes til at give
saameget mere for, hvad der burde tilbydes dem gratis. Thi alt
koster der Penge, endog Sygebesøg og Dødes Begravelse.
Saaledes bliver deres ypperlige Seder, efter hvad jeg har hørt, alene
skjæmmet ved Presternes Gjerrighed. Paa mange Steder i Norge
og Sverige er Fæhyrderne endog Folk af den høieste Byrd, der
lever paa Patriarkernes Vis og af sine Hænders Arbeide. Men
alle Norges Indbyggere er de ivrigste Kristne (christianissimi),
undtagen de, som bor i det yderste Norden ved Oceanets Bredder;
om dem siges, at de endnu giver sig af med magiske Kunster.» —
Dernæst heder det om Islændingerne, efter en kort, men ikke
lidet forvrængt Beskrivelse af deres Land og Levemaade: «Dette
er et lykkeligt Folk, hvem ingen misunder dets Fattigdom, og
deri allerlykkeligst, at de nu alle har iført sig Kristendommen.
Der er meget ypperligt i deres Seder, især deres Kjærlighed, som
er saa stor, at alt hos dem er tilfælles, saavel for fremmede som
for indfødte. Sin Biskop anser de som en Konge; paa hans Vink
vogter det hele Folk, og hvad han bestemmer efter Guds Vilje,
efter Skriften, eller efter andre Folks Sedvaner, det gjælder for
dem som Lov.»1 — Denne Skildring ser jo meget godt ud, naar
man blot kunde tage den for god Vare. Men Adam af Bremens
Efterretninger maa benyttes med stor Varsomhed;2 han havde
aldrig været i Norge og maatte som fremmed have ondt ved at
opfatte rigtig de norske Forhold, om endog de Meddelelser, han
1 Adamus, Lappenbergs Udg. ved Pertz, S. 204—6 og 211, oversat hos Munch,
N. F. H., IL S. 221-22, 462-63.
2 Munch, N. F. II., II. S. 462.
19 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
