Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
291
nen, der førte sig dette Vink til Nytte, vilde ikke modtage det
paa liam faldne Valg, førend alle Høvdingerne havde lovet at
være ham lydige i alt, hvad han kunde paabyde i Hensyn paa
Religionen og de kirkelige Forholde, saafremt han opnaaede
Biskopsvielse. Og de holdt dette Løfte; thi, heder det, «Gissur
opnaaede straks i den første Tid af sit Biskopsdom saamegen
Anseelse og Værdighed, at saa vilde hver Mand staa eller sidde,
som han bød, ung og gammel, fattig og rig, Koner og Karle, og
det kunde med Sandhed siges, at han var baade Konge og Biskop
over Landet, medens han levede».1 «Biskop Gissur fredede saa
vel Landet,» heder det i en anden Kilde, «at der i hans Tid ikke
forefaldt nogen Stortrætte mellem Høvdingerne, og at den Skik
at bære Vaaben paa sig da lagdes meget af,»2 og det anføres som
et Vidnesbyrd om, hvor dybt rodfæstet de fredelige Sedvaner var
blevne under hans 36-aarige Styrelsestid, at det Aaret efter hans
I)ød, da der paa Althinget opstod Strid mellem to af Islands
mægtigste Høvdinger, kun fandtes én Mand blandt den hele
forsamlede Thingalmue, som var forsynet med Staalhue, og det
uagtet dengang næsten hver Bonde over hele Island pleiede at
ride til Althinget.3 Nu var Gissur vistnok ved sine personlige
Egenskaber ualmindelig skikket til at øve Indflydelse paa de
islandske Stormænd og holde deres Stridbarhed i Tømme; det
var ham, om hvem Harald Iiaardraade skal have sagt, at han
havde Stof i sig baade til at blive Vikinghøvding, Konge og Biskop,
og den Skildring, der gives af ham i en af Islands kirkehistoriske
Kilder, svarer ogsaa ret vel til dette Udsagn. «Gizurr,» heder det,
«var mikill maör vexti ok vel bolsvexti, bjartej^gör ok nokkut
opineygö, tiguligr i yfirbragöi ok allra manna goögjarnastr, rammr
at afli ok forvitr»; han «var algjørr at sér um alla luti, f>å er
karlmaör åtti at sér at hafa»; han «var farmaör mikill hinn fyrra
hlut æfi sinnar, meöan Isleifr liföi, ok var jafnan mikils virör,
hvar sem hann kom, ok var tignum mönnum ä hendi, er hann
var utanlands».4 Alligevel vilde det være lidet rimeligt at føre
den Fred, som det islandske Samfund nød, medens Gissur var
Biskop, udelukkende eller væsentlig tilbage til hans overlegne
1 Hungrvaka, Bisk. Sög., I. 66—67.
2 Kristni-Saga, Cap. 13. Bisk. Sög., I. 29.
3 Kristni-Saga, Cap. 14. Bisk. Sög., I. 31: ... {ni var sva li till våpnaburör,
at ein var stälhufa J>ä A alpingi, ok reiö drjugum hverr böndi til J>ings er J>å
var å Islandi.
4 Hungrvaka, Cap. 5. Bisk. Sög. I. 66. «Gissur var stor af Vækst og sterk af
/Jygning, han havde lyse og store Øine og et anseligt Udvortes; han var den
velvilligste Mand, sterk af Legemskræfter og meget forstandig; — han var
fuldkommen i alle de Dele, der hørte en Karlmand til; — i sin yngre
Alder, medens Isleif endnu levede, for han meget paa Reiser og var i
Tjeneste hos Mænd af fyrstelig Værdighed og blev allevegne vel anset, hvor han
saa kom.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
