Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
293
orden. Ogsaa paa Island havde Omvendelsesverket en sterkt
fremtrædende national Karakter, saa at den nye Tro og de nye Skikke
og den gamle Tro og de gamle Skikke ikke kom til at staa i en
saa skarp Modsætning som andensteds, men knyttedes sammen
ved jævnere Overgange, og saa at Geistligheden ikke kom til at
udgjøre nogen selvstændig, ved sine Interesser og sin Levemaade
fra det øvrige Folk skarpt udsondret Stand. Ja, dette gjaldt endog
i meget høiere Grad om Island end om Norge. I Norge havde
fra først af ialtfald enkelte Kirker, nemlig de saakaldte
Fylkes-eller Hovedkirker, havt en offentlig Karakter, og der var tillagt
de ved disse ansatte Prester et fast Underhold dels af det
Kirkerne tilhørende Jordegods, dels af visse én Gang for alle
Bønderne paalagte Afgifter, hvorved de kom til at indtage en
nogenlunde uafhængig Stilling ligeoverfor sine Sognealmuer. Paa Island
derimod havde alle Kirker fra først af havt og vedblev at have
en rent privat Karakter. Høvdingerne og andre Mænd, der havde
Raad til det, lod opføre Kirker paa sine Gaarde og raadede da
for disse Kirker som for sin øvrige private Eiendom og ansatte
Prester til at betjene dem efter eget Forgodtbefindende. Under den
herskende Mangel paa geistligt oplærte Personer hændte det ofte,
at Kirkeeierne selv modtog Prestevielse for at kunne forestaa
Gudstjenesten i sine egne Kirker, og blandt dem, der saaledes lod sig
gjøre til Prester, møder vi mange af Islands mægtigste Høvdinger,
Medlemmer af de gamle Godeætter, der i Hedenskabets Tid havde
forenet en religiøs Myndighed med den verdslige, og som nu paa
denne Maade banede sig Vei til at gjenvinde, hvad
Religionsfor-andringen havde berøvet dem. Naar Kirkeeierne ikke selv kunde
eller vilde overtage et saadant Hverv, leiede de sig Prester, paa
samme Maade som man leier andet Tjenestetyende, eller de tog
fattige Smaagutter til sig i Huset, hvem de satte til Bogen og siden
lod give geistlig Indvielse, for at de kunde forestaa Gudstjenesten
ved deres Kirker. I ethvert af disse Tilfælde maatte Prestens
Stilling og Vilkaar blive saadanne, der hverken stemte overens
med Tidsalderens hierarkiske Fordringer eller med den Geistliges
Kald i Almindelighed. Overtog Høvdingen selv at være Prest ved
sin egen Kirke, blev den geistlige Stilling for ham kun en Bisag,
omtrent som i Hedenskabets Tid Godens religiøse Funktioner kun
havde udgjort en Del og det til og med en underordnet Del af
Omraadet for hans Virksomhed;1 han var og vedblev at være
fremfor alt verdslig Høvding, Statens, ikke Kirkens Repræsentant.
Hvad Leiepresterne angaar, da var deres Stilling en altfor
afhængig, til at de paa nogen tilbørlig Maade kunde udfylde sit Kald
1 Maurer, Island, S. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
