Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
I)en norske Historie
eller repræsentere den høiere Ret, som det var deres Mission at
repræsentere; deres Kontrakter med Kirkeeierne blev kun
sluttede for et Aar, og naar Aaret var omme, beroede det paa
Kirke-eiernes gode Vilje, om de fremdeles skulde forblive i sin Stilling;
de kunde derfor i Regelen ikke betragtes eller behandles
anderledes end som almindelige private Tjenere, og Loven selv
omhandler dem paa en Maade og i en Sammenhæng, der anviser
dem Plads ved Siden af disse.1 Værst farne og ydmygst stillede
var de, hvem Kirkeeierne havde fra Rarnsben taget til sig og ladet
opdrage til Prester for sine Kirker; i Hensyn paa dem fastsatte
Loven, at en saadan Prest ikke maatte forlade sin Kirke,
medmindre han havde vedkommende Kirkeeiers Tilladelse, eller
medmindre han havde oplært en anden til at træde i sit Sted, og for
det Tilfælde, at han gik fra sin Restilling uden at have iagttaget
disse Forskrifter, gav den endog Regler for hans Paagribelse
ganske i Overensstemmelse med dem, der gjaldt for Paagribelsen af
en bortrømt Træl. — Ogsaa Biskopperne indtog en, i Forhold til
den Opgave, som Kirken havde at løse i hin Tidsalder, meget
ugunstig Stilling; de havde, før Gissur Isleifssøn skjænkede sin
Fædrenegaard Skaalholt til Biskopsstolen, intet fast Sæde; de
valgtes af Folket eller, som det heller bør hede, af Høvdingerne,
og deres Embedsindtægter var, forud for Tiendens Indførelse,
overmaade tarvelige og indskrænkede til enkelte Sportler eller
frivillige Gaver.2
Det er klart af disse Træk, at Kirken intetsteds kunde have et
mindre hierarkisk Præg end paa Island, at Geistligheden
intetsteds i ringere Grad kunde have Karakteren af et selvstændigt,
fra det øvrige Folk udsondret Samfund end her. Indtrædelsen
i den geistlige Stand medførte ingen særskilt Ret, ingen Friheder
eller Privilegier. Den islandske Kirke var saalidt i Besiddelse af
nogen selvstændig Lovgivningsmyndighed3 som af nogen særegen
Jurisdiktion; kun i rene Disciplinærsager, d. e. saadanne Sager,
hvori Biskoppen optraadte som Sagsøger mod en af sine
underordnede Prester, havde de Geistlige, ifølge den ældste islandske
Kirkeret, at møde for en af Prester sammensat Domstol, der
op-nævntes af Biskoppen paa Althinget (prestadömr); men ingen
udenfor Geistligheden var undergivet denne Domstol, og de
Geistlige selv havde i alle andre Sager at svare for de sedvanlige Dom-
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 179- 80. Maurer, Island, S. 94—95. Maurer, Bek.-gesch.,
II. S. 4-65-466.
2 Hungrvaka, Cap 2. Bisk. Süg., I. 63: «Isleifr biskup haföi åvallt öhægt bü
fyrir peninga, voru faung litil en adsökn mikil, ok var af J>vi honum ervitt buit.»
— Jvfr. Maurer, Island, S. 88—92. Bek.-gesch., II. S. 458—60.
3 Jvfr. K. Maurers Afhandl, om den isl. Graagaas i Ersch & Gruber, Encyclop.
II. Seet. Bd. 77, S. 34. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
