Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
295
stole.1 Biskopperne havde Sæde og Stemme i Landets
almindelige lovgivende Forsamling, Lagretten paa Althinget, og deltog
saaledes i den verdslige Styrelse sammen med de øvrige
Høvdinger. Af Presterne hørte somme til Landets ypperste Ætter,
medens andre var stillede paa Samfundets allerlaveste Trin; men
om begge disse Klasser gjælder det, at de havde et mere verdsligt
end geistligt Præg, og at de, uanseet sin prestelige Vielse, deltog
sammen med Lægfolket, og uden at adskille sig fra dette paa
nogen iøinefaldende Maade, i det offentlige Liv eller i det daglige
Livs praktiske Sysler. Vi finder Prester omtalte, der var
God-ordsforstandere eller Lovsigemænd, og som altsaa med sit
geistlige Kald forenede de høieste og ansvarsfuldeste verdslige
Stillinger; vi hører om andre, at de var ivrige Landmænd eller
driftige Kjøbmænd og Skippere, eller at de anvendtes som
Godsforvaltere eller til at forestaa Husebygning o. desl.,2 og i det hele
synes det en af disse islandske Prester tillagte Øgenavn «halfprestr»
at have passet saa omtrent paa dem allesammen. Det er paa
Forhaand rimeligt, at en saa verdslig Levemaade maatte
medføre, at Presteskabet heller ikke i Hensyn paa Seder kunde
adskille sig fra det øvrige Folk, at det ikke engang kunde hævde
det ydre Skin af en høiere og renere Moral, og mange enkelte
Træk tjener da ogsaa til at stadfæste dette. Men endog uden
Hensyn hertil maatte den islandske Kirkes uselvstændige Stilling
og Mangel paa hierarkisk Organisation være til Hinder for, at
den kunde gjennemføre sin moralske Mission. Vi maa her atter
minde om, at, saa tilbøielig man end i den nyere Tid har været
til at betragte med Ugunst Kirkens Fordring paa at være en Ståt
i Staten, eller til at lade alt, hvad der smager af Hierarki, gjælde
som en Forvildelse, en Udskeielse fra den oprindelige, med
Religionens sande Væsen mere stemmende Forfatning, saa er det dog
vist, at den middelalderske Kristendoms civilisatoriske og
moralske Virksomhed var mere betinget af dens ydre Organisation end
af dens Lære. Det var ved den ydre Glans, hvormed den
fremtraadte, at den gjorde det dybeste Indtryk paa Sindene og fik den
største Kraft til at holde Raaheden og Vilkaarligheden i Tømme;
det var ved dens Tjeneres Sammenslutning til et selvstændigt,
skarpt afsondret Samfund, der var unddraget verdslig Lov og
verdslige Domstole, at den fornemmelig bidrog til at emancipere
Moralen fra Politikken og til at vække eller nære Forestillingen
om de moralske Forskrifters Gyldighed, uafhængigt af ethvert
1 Maurer, Island, S. 66, Keyser, Kirkehist., I. S. 210. Finn. Johann. Hist. Eccl.
Isi., I. S. 107-8.
2 Finn. Joh. Hist. Eccl., I., S. 112-13. Maurer, Bek.-gesch., II. S. U6U-68. (De
her anførte Eksempler er tildels fra Sturlungetiden; men hvad der i saa
Henseende gjaldt denne, maa ogsaa have gjældt den forudgaaende Periode.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
