Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
I)en norske Historie
ydre Hensyn.1 Og hvor langt var det nu ikke fra, at den
islandske Kirke — navnlig i det første Aarhundrede af dens Bestaaen
— fyldestgjorde de her anførte Betingelser for en dybere
indtrængende Virksomhed! Skulde denne Kirke med sine tarvelige
Træskur istedetfor høitreiste Kathedraler, med sine Biskopper,
der udvalgtes af og blandt de verdslige Høvdinger, til hvem de
var og forblev paa det nøieste knyttede gjennem fælles Traditioner
og fælles Interesser, med sine Prester, for hvem det geistlige
Kald kun var en Biting, medens de iøvrigt var virksomme som
Lovkyndige, som Ledere af den verdslige Styrelse eller som
Kjøbmænd og Landmænd, eller som indtog et Tjenestetyendes ydmyge
Plads hos Stormændene, af hvem de brugtes i det daglige Livs
allerlaveste Sysler, — skulde denne Kristendom, der, efter
Maaden, hvorpaa den blev udført, var og længe maatte vedblive at
være hos de allerfleste et kun udvortes overdækket Hedenskab,
virkelig have formaaet, og det næsten umiddelbart efter dens
Indførelse, at tilveiebringe en gjennemgribende Forandring til det
bedre i Folkets Seder og Tænkemaade: — da maa det samme
have gjældt, og det endda i høiere Grad, om Kirken og
Kristendommen i Norge.
Men en nærmere og mere omfattende Betragtning af Islands
Historie godtgjør tilstrækkeligt, at naar der, efterat
Kristendommen var bleven anerkjendt som Statsreligion paa Island,
indtraadte en længere Periode af indre Fred, saa har man ikke Ret
til deri først og fremst at se en Virkning af den nye Religions
forædlende og formildende Indflydelse paa Sederne. Efter denne
Fredstid følger nemlig en Periode, hvis Karakter er en saa helt
forskjellig, at det er «som at komme fra Lugn og Solskin ud i den
voldsomste Uveirsbyge».2 Allerede et Par Aar efter Biskop Gissurs
Død kom det til voldsomme Optrin paa Althinget mellem et Par
af Islands mægtigste Høvdinger, og efter Midten af det 12te
Aarhundrede, da Hvamm-Sturla havde begyndt sin politiske Bane,
og endnu mere i hans Sønners og Sønnesønners Tid — den
saakaldte «Sturlungaöld», — sønderdeles Landet mere og mere af de
vildeste Partifeider, som omsider endte med, at det islandske Folk
— udmattet og oprevet og fortvivlende om sig selv — opgav sin
Selvstændighed og kastede sig i det norske Kongedømmes Arme.
I Beretningerne om disse Feider aabenbarer sig en Blodtørst, en
Haardhed, et voldsomt Begjær efter Gods og Magt, som ikke giver
den hedenske Tidsalder noget efter, og desuden en Troløshed og
Falskhed, en Mangel paa Agtelse for den lovlige Retsorden, en
Opløsning af det huslige Liv og en Tøilesløshed i Forholdet mel-
1 Se Comte, Cours de Philos, positive, V. S. 2.95 o. fl. St.
2 G. Vigfussons Fortale til Bisk. Söy., I. S. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
