Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
I)en norske Historie
menstød: mellem de oprindelige Herskerætter indbyrdes, af hvilke
hver søgte at drage saameget som muligt under sig, og mellem
dem og nye Ætter, der svang sig i Veiret og grundede
selvstændige Smaastater, til Fortrængsel for de allerede forud tilværende.
Det første Skridt til en fastere Ordning skete ved Oprettelsen
af Althinget, hvorved de styrende Ætter opgav noget af den fulde
Suverænitet, som de indtil da havde været i Besiddelse af hver i
sin Kreds, og forenede sig om en fælles Styrelse af det hele Land.
Det næste Skridt foretoges en Menneskealder efter (ved Aar 965),
da det, ifølge Thord Gellers Forslag blev vedtaget at dele Landet
i fire Fjerdinger, som hver skulde omfatte et vist Antal
Thing-sogne, af hvilke igjen hvert skulde dannes af 3 Godord.1 Herved
afsluttedes Kredsen af de regjerende Ætter, ialtfald forsaavidt, at
de Godord, der siden opstod, ikke kunde opnaa statsretlig
Gyldighed ved Siden af de ældre eller nogen Andel lige med disse
i den fælles Landsstyrelse; og med denne Inddeling af Landet i
faste Thingkredse stod da vistnok i Forbindelse en forandret
Organisation af Althinget, idet den lovgivende og den dømmende
Myndighed adskiltes og denne sidste overdroges til de saakaldte
Fjerdingsdomme, hvis Medlemmer opnævntes af Goderne, medens
den lovgivende Myndighed forblev hos Lagretten, i hvilken
Goderne selv tog Sæde og Stemme.2 — Det tredie Skridt endelig
skete ved Fimtardommens Oprettelse i 1004. Af hvad der i
Njaals-Saga berettes om denne Foranstaltning synes at fremgaa, at den
ikke blot har været fremkaldt ved Trangen til en Forbedring i
den hidtil bestaaende Rettergangsorden, men at den har staaet i
Sammenhæng med en ligefrem politisk Bevægelse. Det heder, som
bekjendt,3 at Njaal, da han ønskede at skaffe sin Fostersøn
Høskuld et Godord, men intet var at faa tilkjøbs, søgte at naa
sit Maal ad en Omvei. Han gav dem, der henvendte sig til ham
i Rettergangsspørgsmaal, forkerte Raad, hvilket havde tilfølge, at
deres Sager ikke kunde komme til Afgjørelse ved
Fjerdingsdom-mene, og at mange omsider erklærede, at de, hellere end at gaa
Rettens Vei, vilde prøve paa at værge sin Sag med Odd og Egg.
Nu optraadte Njaal og foreslog, at en Fimtardom skulde
indrettes, for hvilken alle de Sager skulde komme, som paa Grund af
Formalitetsfeil eller af andre Grunde ikke var blevne afgjorte
ved Fjerdingsdommene, fremdeles at der til de 39 gamle Godord
skulde føies 12 nye, hvis Forstandere sammen med Forstanderne
for de gamle Godord skulde opnævne Medlemmerne af Fimtar-
1 I Hensyn paa Tiden, da Fjerdingsinddelingen kom istand, slutter jeg mig
nu til Maurers Mening og opgiver den af mig i lste Bel, S. 184, udtalte.
2 Maurer, Island, S. 55-56.
3 Njaals S., Cap. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
