Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
299
dommen, endelig at inden den lovgivende Forsamling eller
Lagretten den afgjørende Stemme for Fremtiden skulde være
forbeholdt den Trediedel, der sad paa Midpallen, og at denne skulde
besættes ved Valg blandt de viseste og forstandigste Mænd. Det
heder nu videre, at alle disse Forslag vedtoges, idet man erkjendte
Nødvendigheden af at forbedre Rettergangsvæsenet for at
opretholde Fred og Enighed i Landet. Men i den her givne
Fortælling er hverken Njaals Optræden eller Høvdingernes Villighed til
at gaa ind paa hans Forslag motiveret paa nogen rimelig Maade.
Fimtardommens Indstiftelse finder sin naturlige Forklaring i
Ønsket om at afhjælpe de Mangler, der klæbede ved den ældre
islandske Rettergangsorden; men det var ingenlunde nødvendigt for
dette Øiemed at oprette nye Godord, og man maa derfor spørge,
hvorfor Njaal, naar hans Formaal kun var at skaffe Fostersønnen et
Godord, valgte at slaa ind paa en saa lang og tilsyneladende saa
usikker Omvei for at komme til dette Maal, eller hvorfor de 39
regjerende Herrer saa villig fandt sig i den Formindskelse af
deres Magt, der maatte følge af, at 12 nye Godord oprettedes,
naar de, uden at bringe et saa stort personligt Offer, havde
kunnet afhjælpe de Mangler i Rettergangsvæsenet, hvorover der
klagedes. Njaals tredie Forslag i Hensyn paa Organisationen af den
lovgivende Forsamling eller Lagretten synes dernæst hverken at
staa i Sammenhæng med Fimtardommen eller med Oprettelsen
af de nye Godord, og, da det gik ud paa, at Lagrettens midtre
Bænk, hvor Goderne hidtil selvnævnt havde taget Sæde, skulde
besættes ved Valg og altsaa syntes at tilsigte en Reform af
Forfatningen i demokratisk Retning, bliver det dobbelt besynderligt,
at Njaal kunde optræde slig, naar han ønskede at vinde de
regjerende Herrer for et personligt Formaal, eller at disse saa villigt
føiede sig efter ham. Nu fremgaar det endelig af de senere
islandske Retsbøger, at det ikke forholder sig saa, som Njaals Saga
fortæller, at nemlig alle de af liam ved denne Leilighed
fremsatte Forslag vedtoges og fik Lovskraft. Fimtardommen
oprettedes, de tolv nye Godord ligeledes, og der „ indrømmedes
Forstanderne for disse nye Godord forsaavidt Del i den fælles
Landsstyrelse, som de fik Ret til sammen med Forstanderne for de 39
ældre Godord at opnævne Fimtardommens Medlemmer; derimod
blev Forslagene til en forandret Organisation af Lagretten kun
tildels vedtagne; ifølge den senere islandske Lovgivning hvilede
vistnok den besluttende Stemme hos dem, der sad paa den midtre
Bænk, overensstemmende med Njaals Forslag, medens det
oprindelige Forhold utvivlsom havde været, at alle Lagrettens
Medlemmer afgav sine Stemmer; men istedetfor at efter Njaals
Forslag denne midtre Bænk skulde besættes ved Valg blandt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
