Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
I)en norske Historie
viseste og forstandigste Mænd, var det ifølge de ældste bevarede
Retsbøger fremdeles Forstanderne for de 39 gamle Godord, som
her selvnævnt tog Sæde, og som altsaa havde sat sig i faktisk
Enebesiddelse af den lovgivende Myndighed. — Det tør ifølge det
her oplyste gjælde som rimeligt, at Sammenhængen i den hele, i
Njaals-Saga romanagtig udpyntede og for et poetisk Rrug
tiistelte og forvanskede, men paa et umiskjendeligt faktisk Grundlag
hvilende Historie har været denne: Idet Kredsen af de
statsretslig anerkjendte og i den fælles Landsstyrelse deltagende
God-ordsforstandere i 965 afsluttedes, er flere ansete og mægtige
Familjer, som maaske allerede var i Residdelse af Godord, eller
som senere har kunnet oprette saadanne, blevne tilsidesatte.
Disse Familjer har dannet et misfornøiet Parti, der arbeidede for
at opnaa Ligeberettigelse for sig og sine Godord med de 39
regjerende Godeætter, og som deres Repræsentant har Njaal
optraadt, idet han fremsatte sine Forslag om Fimtardommen og
Lagrettens nye Organisation. De regjerende Herrer har neppe
følt sig meget opbyggede ved disse Forslag; men de har paa den
anden Side fundet det hensigtsmæssigt at indtil en vis Grad
imødekomme de Krav, der stilledes til dem, for at undgaa en demokratisk
Agitation, der kunde blive endnu mere farlig for deres Magt; de
gik altsaa ind paa at oprette en Række nye Godord, eller snarere
— da disse Godord vistnok for en stor Del allerede faktisk
bestod, — at anerkjende dem og give dem Del i den fælles
Landsstyrelse, forsaavidt som de skulde være med i at opnævne
Medlemmerne af den nye Fimtardom, der indstiftedes af Hensyn til
rent praktisk-ju ri diske Rehov, men af Forslaget om Lagrettens
nye Organisation optog de kun, hvad der tjente til Forøgelse af
deres egen Magt, nemlig Indskrænkningen af Stemmeretten til
dem, der sad paa Midpallen, medens de lod Resten falde, der gik
ud paa, at Midpallen skulde besættes ved Valg, og hvis Hensigt
efter al Sandsynlighed var at aabne de nye Goder Adgang til fuld
Ligestilling med de gamle, og det lykkedes dem paa denne Maade
at vinde fuldt Vederlag, og mere end det, for, hvad de tabte ved
Oprettelsen eller Anerkjendelsen af de nye Godord. — Med andre
Ord: den uden Tvivl længe ulmende Strid mellem de 39
regjerende Huse og de andre høibyrdige eller ansete Ætter, som i 965
ved Islands Inddeling i faste Thingkredse var blevne tilsidesatte
og udelukkede fra den fælles Landsstyrelse, endte med et
Kompromis; de regjerende Huse gjorde Indrømmelser ligeoverfor
disse, men’betænkte med det samme rigeligt sig selv; de optog i
sin Kreds — om end ikke med samme Ret — de mægtigste af de
udenfor staaende Ætter, brød Odden af deres Opposition og
udvidede sit Herredømme, samtidig med at de sikrede det mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
