Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
301
enhver udenfra truende Agitation.1 Det islandske Statssamfunds
Udvikling havde ved dette Kompromis naaet frem til en
foreløbig Afslutning; de store Ætter havde delt Landet mellem sig,
ordnet Landsstyrelsen til sin Fordel, draget til sig det øvrige
Samfunds dygtigste og for deres Magt farligste Elementer; de
stod nu som en tætsluttet, nøie forbundet Kreds, mod hvilken
ingen kunde tænke paa at sætte sig op, saalænge den var enig,
og da nu Kristendommen samtidig havde opnaaet at erkjendes
som Statsreligion, var for lang Tid ethvert Ufredsfrø fjernet fra
Samfundet, Kilderne tilstoppede, hvorfra de indre Rivninger
havde havt sit Udspring. Det var naturligt, at i et Samfund, der
saa ubetinget beherskedes af sine store Ætter, ogsaa Kirken fra
først af blev underordnet Aristokratiet og inddraget i dets
Interesse. En Kirke, hvis Biskopper valgtes af og blandt Høvdingerne,
og hvis Prester for en stor Del kun havde modtaget den geistlige
Vielse af Hensyn til sin verdslige Høvdingstilling, kunde alene
være et Tilbehør til Staten, og Biskopsvælden paa Island i
Slutningen af det Ilte og Begyndelsen af det 12te Aarhundrede var
heller ikke Udtryk for Kirkens Herredømme over Staten, men
tvertimod for Statens Herredømme over Kirken; det var ikke
som uafhængige Kirkefyrster, men som Repræsentanter for de
store Ætter, som selvskrevne Medlemmer af Landets lovgivende
Forsamling, der forenede en høi geistlig Værdighed med sin
verdslige Magtstilling, at Biskopperne kunde optræde som de
øverste Ledere af det Samfund, til hvilket de hørte. Dette
Samfund, med sine halvt geistlige, halvt verdslige Høvdinger, havde
langt mere Overensstemmelse med Hedenskabet, i hvilket Kirke
og Ståt var smeltet sammen, end med Kristendommen, der
krævede en Adskillelse mellem begge. Men Adskillelsen mellem Kirke
og Ståt, skjønt nødvendig, for at Kristendommen med Kraft kunde
gjennemføre sin moralske Mission, medførte Strid, medens den
halvt hedenske Tingenes Tilstand med verdslig og geistlig
Myndighed nøie forenet og samlet hos de samme Personer var en ny
Støtte for det enige Aristokratis Vælde og en Grund mere til, at
der efter Kristendommens Indførelse fulgte en saa lang og
uafbrudt Fredsperiode.
Og som denne Fred, efter hvad der nu erjvist, hænger
sammen med Udviklingen af de politiske Forfatningsforhold, saaledes
er det fremdeles i disse, at vi maa søge den nærmeste Grund til
de indre Splittelser, hvorved det følgende Tidsrum i Islands Hi
storie er karaktiseret. Det islandske Aristokrati, saadan som det
efter langvarige Kampe ^havde organiseret sig i [Begyndelsen af
1 Det foregaaende er et Sammendrag |af, hvad Maurer har udviklet i sin
Verker: «Entstehung des isl. Staats», S. 195 ff., og «Island», S. 57—67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
