Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
det Ilte Aarhundrede, udgjorde en, om end ikke retslig, saa dog
faktisk, strengt afsluttet Kreds af Ætter. Men et Aristokrati af
denne Art maa, ifølge en naturlig Udviklingslov, i Tidens Løb
gaa over til et Oligarki; Storætterne smelter sammen, og jo færre
de bliver, jo vanskeligere maa det blive at opretholde Fred og
Enighed mellem dem. De islandske Godord havde, som før
nævnt, en rent privatretlig Karakter; de var ikke blot arvelige,
men ’de betragtedes ligefrem som en Eiendom, der kunde deles,
sælges eller kjøbes eller bortskjænkes efter Behag. Heraf fulgte,
at, idet Godeætterne smeltede sammen eller døde ud, kunde flere
Godord ophobes [paa enkelte Hænder, og paa denne Maade
forstyrredes den Ligevegt inden Aristokratiet, der var en
Forudsætning for den islandske Forfatnings fredelige Bestaaen.
Magt-begjæret og Ærgjærrigheden stimuleredes hos de Høvdinger, der
havde hævet sig over de øvrige ved at komme i Besiddelse af
flere Godord; de kunde tænke paa at vinde et Overherredømme
over den hele 0: der opstod Jalusi mellem dem, og heraf
fremkaldtes de voldsomme Feider efter Midten af det 12te
Aarhundrede. Under disse Feider viser det sig da atter, som sagt, paa
en umiskjendelig Maade, hvor langt det var fra, at
Kristendommens Aand havde formaaet at gjennemtrænge og lutre det islandske
Samfund. Vi møder atter den gamle Vildhed og Raahed, ja mere
end det! vi møder Vidnesbyrd 0111 en moralsk Slappelse, der
nøder os til at antage, at Troesskiftets umiddelbare Virkning paa
Folkets Moral, saalangt fra at være en løftende, en formildende
og forædlende, snarere har gaaet i en modsat Retning. K, Maurer
har i sit nyeste Verk over Island, idet han fremhæver de mange
Træk af indre og ydre Opløsning i Sturlungetidens Historie,
udtalt, at denne Opløsning ikke fyldestgjørende lader sig forklare
af de politiske Forhold alene, at den peger tilbage paa en anden,
dybere liggende Aarsag. «Zum Theil,» siger han, «lässt sich jene
entsetzliche Zerrüttung auf die politische Lage zurüekführen . .
Zum Theil dagegen, und vielleicht zum sehr überwiegenden Theil,
macht sich auch noch ein ganz anderer Umstand dabei geltend,
der Uebergang nämlich, so paradox dies klingen mag, zum neuen
Glauben. Je entschiedener das Heidenthum als eine durch und
durch nationale Religion mit dem ganzen Leben der Nordleute
verwachsen gewesen war, je entschiedener und allseitiger dasselbe
zumal ’auch alle sittlichen und ’rechtlichen Vorstellungen des
Volkes bestimmt und getragen hatte, desto empfindlicher musste
natürlich die Lüeke sein, welche dessen Aufgeben bei diesen
hinterliess. Je äusserlicher andererseits die Motive gewesen waren^
welche die grosse Masse des Volkes zum Glaubenswechsel
bestimmt hatten, . . . desto weniger konnte selbstverständlich das
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
