Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
I)en norske Historie
eller vække Strid i Landet, saa var det dog kun under
Forudsætning af, at slige Eventyrere fandt sterkt udviklede
Partimodsætninger eller Ufredselementer at støtte sig til.
Det stemmer heller ikke med det Indtryk, vi modtager af
Kilderne, at Sigurd Jorsalfarers Død og Harald Gilles Optræden i
den Forstand skulde betegne et Vendepunkt i vor Historie, at nu
med et Slag en ny Situation indtraadte, eller at den jævne
Udvikling nu paa én Gang og for lange Tider afbrødes og afløstes af
Partilidenskabernes Brydninger. Det kom vistnok faa Aar efter
Sigurd Jorsalfarers Død til aaben Krig mellem Magnus og Harald,
som begge var blevne tagne til Konger efter ham og i Fællesskab
skulde styre Biget, men som fra først af stod fiendtlig ligeoverfor
hinanden, da Magnus mente at have Eneret til Riget, efter de
Eder, der var blevne svorne, og kun nødtvungen havde fundet
sig i at dele med sin Farbroder. Denne Krig varede imidlertid
kun kort, og da Harald havde faaet Magnus i sin Vold og ladet
ham lemlæste og indsætte i Nidarholmens Kloster, saa han for
Fremtiden ikke kunde blive farlig, saa det ud til, at Landets Fred
atter var sikret, og at Uveirsskyerne, der drog op ved Sigurd
Jorsalfarers Død, atter havde fordelt sig. Harald Gille stod
nemlig nu ene tilbage som lovlig anerkjendt Repræsentant for
Kongeætten, og han synes, trods sine indskrænkede Aandsevner, at
have været almindelig afholdt paa Grund af sin Gavmildhed og
sit venlige, nedladende Væsen, ligesom han ogsaa viste sig
skaan-som ligeoverfor Magnus’s forrige Tilhængere. Sigurd
Slembe-djakns foregivne kongelige Byrd vilde man ikke høre noget om,
og han blev først farlig, da han havde faaet den blindede Kong
Magnus i sin Vold og stillet ham op som den nominelle Fører
for det Parti, han søgte at danne.1 Men baade han og Magnus
Blinde fandt sin Død i Slaget ved Holmengraa, og der gik nu hen
en Række af Aar, i hvilke Landets Fred ikke blev forstyrret.
Efterat Harald Gille var bleven myrdet i Aaret 1136, toges hans
Sønner Sigurd og Inge til Konger; de var begge i sin spædeste
Barnealder, den ene kun fire Aar gammel, den anden neppe
to-aarig, og Landsstyrelsen kom saaledes i Hænderne paa de
mægtigste Lændermænd, der optraadte som de unge Kongers
Formyndere og Raadgivere. Kongerne havde kun én Hird, og deres
Formyndere styrede med stor Myndighed og Anseelse og synes at
have handlet i uafbrudt indbyrdes Overensstemmelse. Siden
fremtraadte endnu en tredie Søn af Harald Gille, Eystein, med Krav
paa Del i Riget; han kom fra Skotland, hvor han var født, men
1 Morkinsk., S. 207: «med f>vi at hann (a: Sigurd) var lirt far Jja foro f>eir
vndan . . . oc leita a fynd Magnus Sigurjiar sonar ins blinda» . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
