Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. —
Forhund mellem Aristokrati og Hierarki
313
havde allerede været anerkjendt af Faderen i hans levende Live,1
saa at man ikke gjorde nogen Vanskelighed ved at opfylde hans
Fordring. Han var allerede voksen, da han kom til Landet, og
tog straks efter at være bleven Konge sin egen Hird. Ogsaa hans
Brødre skiltes ad, da de havde naaet en modnere Alder, og tog
hver sin Hird, og da nu tillige de gamle Formyndere, som under
deres Mindreaarighed havde styret Biget med Kraft og Enighed,
efterhaanden traadte bort fra Skuepladsen, viste der sig snart
Tegn til ny Ufred. Det kom til Bivninger mellem de tre Brødre
og de Mænd, der omgav hver især af dem; Fiendskabet mellem
dem voksede og slog tilsidst ud i en aaben Feide, der imidlertid
hurtig endte med, at Inge fældte begge sine Brødre og blev
Landets Enekonge.
Ved disse Begivenheder synes der nu ikke i og for sig at være
skeet noget, der betegner, at en ny Situation var indtraadt, eller
hvorved Harald Gilles Optræden fremhæver sig som en saa skarp
Grænse mellem et Tidsrum af fredelig Udvikling og et Tidsrum
af indre Gjæring og Partistrid. Denne Optræden havde draget
efter sig som umiddelbar Følge en kortvarig Thronkrig, der
endte med, at Harald Gilles Linje blev den herskende; Harald
selv efterlod flere Sønner, der alle toges til Konger efter ham, og
som, da de var blevne voksne og havde faaet hver sin Hird,
ikke kunde leve i god Forstaaelse, men arbeidede paa at
fortrænge hverandre fra Del i Biget og Styrelsen. Dette var ikke
noget nyt; Thronkrigene mellem Harald og Magnus og siden
mellem Haralds Sønner havde tilsyneladende en rent personlig
Karakter og førtes af Kongerne og deres haandgangne Mænd,
medens Folket iøvrigt neppe berørtes deraf, og medens der fra først
af ikke paa nogen af Siderne synes at have gjort sig gjældende
virkelige Partiformaal eller Partidendenser, som fulgte sin egen
Vei, uafhængigt af hvad der i det enkelte Øieblik kunde være
Stridens Emne. I denne Henseende ser vi imidlertid, at der lidt
efter lidt indtræder en Forandring; der knytter sig til disse
Begivenheder en indre Bevægelse, som fremskyndes ved dem og
giver dem sin rette Betydning. Vi ser Lendermandsaristokratiet
med stadig voksende Iver kaste sig ind i de indbyrdes
Stridigheder mellem Kongerne; vi ser det træde stedse mere og mere i
Forgrunden paa den politiske Skueplads og omgive
Kongedømmet, paa samme Tid som det slutter sig tættere indbyrdes
sammen. Denne Bevægelse var, som i det foregaaende udviklet,
for-beredet gjennem lange Tider ved de Forandringer, som
efterhaanden indtraadte i Lendermændenes Forhold til Folket eller
Hjembygdens Bønder paa den ene Side og til Kongedømmet eller
1 Munch, N. F. H., II. S. 800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
