Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
I)en norske Historie
Staten paa den anden. Men der behøvedes Stød udenfra for at
sætte den rigtig i Gang, og saadanne Stød var det, som blev givet
den ved Begivenhederne efter Sigurd Jorsalfarers Død, ved Krigen
mellem Magnus og Harald Gille, ved Haraldssønnernes langvarige
Mindreaarighed og siden ved den mellem dem udbrudte Strid.
Paa denne Maade kunde da ogsaa disse tilfældige, i sig selv kun
lidet betydende Begivenheder faa varige Følger og fremstille sig
som Forspillet til dybere indgribende Modsætninger, —
Indledningen til en virkelig Partistrid, der efterhaanden drog hele
Folket med og bestemte dets Skjæbne for lange Tider.
Det fortælles, at den høibyrdige Nordmand Kale Kolssøn, der
siden under Navn af Ragnvald blev Jarl paa Orknø, i England
traf Harald Gille, som dengang kaldtes Gilkrist, og som betroede
til ham sit rette Navn og sin kongelige Byrd, — at de to sluttede
Venskab med hinanden, og at Kale lovede sin Ven at støtte hans
Sag, naar han kom til Norge for at gjøre sine Krav som
Kongesøn gjældende.1 Et Par Aar efter foretog en anden norsk
Høvding, Lendermanden Hallkell Hiiuk fra Søndmøre, en Reise til
Orknø og Syderøerne, og under hans Ophold her kom Harald
Gille til ham, fulgt af sin Moder, og" fornyede sit Udsagn om at
være Magnus Rarfods Søn, hvorefter Hallkell tog dem begge med
sig til Norge og dernæst ledsagede dem til Kong Sigurd
Jorsal-farer, for hvem de fremførte sit Ærinde og bad om, at Harald
maatte faa Tilladelse til at godtgjøre Rigtigheden af, hvad han
berettede om sin Ryrd.2 Sigurd forelagde Sagen for sine
Raad-givere og Høvdingerne, og de fleste af disse skal have udtalt sig
mod at give en saadan Tilladelse; det heder endog, at Kongen,
ved at indvilge Haralds Bøn, mere handlede efter sin
Egensindighed end efter forstandige Mænds Raad;3 man ser imidlertid,
at det nye Kongsemne ingenlunde savnede enten ivrige eller
indflydelsesrige Talsmænd inden Lendermandsaristokratiet; der
nævnes blandt disse, foruden Kale (eller, som han nu kaldtes,
Ragnvald Jarl) og hans Fader Kol, flere andre, om hvilke det
andetstedsfra er bekjendt, at de hørte til Høvdingklassens
myndigste og" mest fremtrædende Repræsentanter, som Ingemar af
Ask og Thjostulf Aalessøn,4 og deres Indflydelse har vistnok ikke
havt ringe Del i, at Haralds Sag flk et for ham saa heldigt
Udfald. — Det kan nu vel ikke ligetil siges, at vi heraf faar det
Indtryk, at det skulde have været en aristokratisk Partiinteresse,
der skjød Harald Gille frem; men paa den anden Side er det efter-
1 Orkneyjinga-Saga, Flateyjarbok, II. S. MO—41.
2 Morkinsk, S. 192-195. Heimskr., Sag. Sig., Eyst. ok Ol., Cap. 34.
3 Aagrip, Cap. 50. Morkinsk., S. 195.
4 Orkneyjinga S., Flateyjarb., II. S. U6. Jvfr. Munch, N. F. II., II. S. 120—21-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
